Anni Fønsby: Nervøs inden dåben

- Jeg har været rigtig nervøs. Det er en stor dag, hvor vi giver Victoria hendes navn. Ja, det er en stor begivenhed. Det er derfor, vi har inviteret alle vores venner og bekendte. Og nu skal vi hjem i haven og holde en rigtig dejlig dag for Victoria og fejre, at hun har fået sit navn.
Det var en pavestolt Anni Fønsby, der talte med MSN Starlounge efter gårsdagens dåb, der fandt sted i Skovshoved Kirke nord for København.
Læs også: Anni Fønsby: I ekstreme smerter
Victoria Katrine Damgaard var navnet, som den lille piges gudmor, Annis gode veninde Camilla, fremsagde under ceremonien. Erik Damgaards datter Marie-Louise bar og stod fadder sin lillesøster.
Ifølge hjemmesiden vil det berømte par gerne have flere børn, men der er dog ingen aktuelle planer, idet Anni om 9 dage skal møde i retten tiltalt for rufferi.
Læs også: Anni og Erik: Her er lille Victoria
Bliver hun kendt skyldig, risikerer Erik at skulle udfylde rollen som alenefar. Heldigvis er Victoria indtil videre en af de nemme babyer.
- Jeg synes, hun er nem. Nu er hun snart 4 måneder. Hun sover igennem om natten og er glad og tilfreds, bare hun får sin mad. Det er jo en stor baby på 7 kilo, berettede Erik til MSN Starlounge efter gårsdagens dåb.