Anni Fønsby: Beskeden bolig

Når Anni Fønsby bliver løsladt, står der en kommunal lejlighed klar til hende.

Når Anni Fønsby bliver løsladt, står der en kommunal lejlighed klar til hende.

Foto: All Over




Hun har været vant til det søde liv i en herskabsvilla med alt, hvad der hører til af pomp og pragt.

Men når fængslede Anni Fønsby bliver løsladt, skal hun vænne sig til meget færre kvadratmeter. Den rufferidømte enlige mor overtager nemlig om 13 dage en 75 kvadratmeter lille lejlighed i Gentofte, som kommunen har anvist Anni og hendes lille datter Victoria.

Det skriver Ekstra Bladet

Den mindre luksuriøse lejlighed, der koster 7800 kroner om måneden, er ifølge Fønsby selv dog kun en midlertidig bolig.

- Ja, det er rigtigt. Jeg skal jo starte et sted, og jeg regner med, at jeg skal finde noget større, når jeg er kommet ud, siger Anni til avisen.

Anni Fønsby: Hjemløs

Erik Damgaards tidligere kone bliver ifølge reglerne løsladt til marts, men selv håber hun på at få sin frihed tidligere end det. Det til trods for, at det lige nu har lange udsigter.

- Det ligger til høring hos politiet, men det er jo ikke til at vide. Jeg ved, det er op af bakke. De tørrer det af på retsbevidstheden, men min advokat har ikke hørt om førstegangsafsonere med barn, der ikke har fået skåret noget af tiden, fortæller Anni til Ekstra Bladet.

Indtil videre skal mor og datter bruge lejligheden, når Fønsby har udgang hver tredje uge.

Anni Fønsby: Tager aldrig Erik tilbage

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close