Nyheder21. marts 2013

Anne Linnets største frygt: Fødsel under finalen

X Factor-dommerens højgravide hustru kan nedkomme når som helst
Af af
- Du kan lige vove det, Tessa! Anne Linnet vil ikke ha', at konen føder under den store finale.
- Du kan lige vove det, Tessa! Anne Linnet vil ikke ha', at konen føder under den store finale.
 Foto: Claus Poulsen



De kommende døgn kan blive noget af en følelsesmæssig rutsjetur for popmama Anne Linnet.

Mens hun inderligt drømmer om, at Wasteland fyrer den max af og sejrer i fredagens "X Factor"-finale i Herning, sidder Linnets højgravide hustru Tessa i hjemmet i København.

Og sådan skulle det helst blive ved med at være.

X Factor: Smuglyt på vindersangene

- Tessa har været rimeligt besværet denne gang, men det er jo også anden gang. Det er ikke noget alarmerende, men hun er altså blevet hjemme, smiler Anne Linnet til seoghør.dk i Herning.

I stjerne, sol og måne står det dog, at Tessas fødsel kommer før tid.

- Vores første, Isolde, kom jo 14 dage før tid, så det gør nummer to nok også. Men jeg burde kunne slappe af i morgen.

Anne Linnet: Babyens navn er fundet

- Men hvad gør du, hvis Tessa går i fødsel under finalen i morgen?

- Jamen det SKER bare IKKE! Du må slet ikke sige det! lyder det fra en for første gang i "X Factor" noget skælvende Anne Linnet.

I stedet håber den 59-årige poplegende på et andet mirakel i morgen aften.

- Jeg synes, Wasteland er flyveklar og håber, at Danmark er parat til et boyband. Og be'r til, at en gruppe vinder for første gang!

Wasteland indrømmer: Ordentlig pølse mellem benene


Sponsoreret indhold