Nyheder11. januar 2019

Anne Linnets søn i retten: - Hvor er det vildt

Den ene af den populære musikdronnings sønner sad i dag på anklagebænken i Københavns byret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne-linnet-13112017.jpg
 Foto: Aller Media

Marcus Linnet, Anne Linnets søn, måtte i dag troppe op i byretten i København med sig selv som forsvarer. Under armen havde han en bunke papirer, der skulle overbevise dommeren om hans uskyld.

- De har fuldkommen misforstået, hvad det her drejer sig om, sagde Marcus Linnet til SE & HØR efter retsmødet.

Sønnen af den populære musikdronning følte sig noget intimideret, da han satte sig til rette på anklagebænken foran dommeren og anklageren i dag.

- Jeg synes virkelig, at det er at skyde gråspurve med kanoner, sagde Linnet-sønen til SE & HØR efter retsmødet.

Københavns Politi har hevet den 41-årige Linnet-søn i retten, fordi han ikke har svaret på tre breve som Sikkerhedsstyrelsen har sendt til ham angående hans tilladelse til brug af scenefyrværkeri. Men Marcus Linnet selv påstår, at han ikke er omfattet af den lov, som politiet mener, at han har brudt, fordi han ikke har tilladelse til at opbevare fyrværkeri.

Ifølge anklageskriftet er Marcus Linnet tiltalt for at have 'undladt at give nødvendige oplysninger til brug for sikkerhedsstyrelsens kontrol',

- Hvor er det vildt, at de bruger al den krudt på det her - send dog lortet til Afrika i stedet, fortsatte han.

Produceren og scenekunstneren kunne dog godt nikke genkendede til, at han havde modtaget nogle breve i sin E-boks, som han ikke havde svaret på, fordi der var for mange vedhæftede filer, og derfor vurderede, at det ikke var noget der vedkommede ham.

Det fremgår af Sikkerhedsstyrelsens register over festfyrværkere, at Marcus Linnet er godkendt til at opbevare scenefyrværkeri.

Tilladelsen er udstedt i København og er udstedt til at gælde i Danmark.

- I min vådeste drøm ville det have gået op for dem i dag, at de har begået en fejl, sagde en lidt skuffet Marcus Linnet efter retsmøde.

Den 18. januar modtager Marcus Linnet dommen på sin E-boks. Så må vi se, om musikeren får åbnet brevet der.

- Hvis de kender mig skyldig, så betaler jeg det, sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/linnet_1.jpg

Anne Linnets søn Marcus Linnet var i dag på anklagebænken i Københavns Byret. (Foto: Aller Media)

Linnet-dynastiet

Anne Linnet har rocket de danske hitlister siden 1970’erne med utallige hits. Hun slog først igennem med bandet Shit og Chanel og har senest udgivet albummet ’Alle mine drømme til dig’.

I 1974 blev hun gift med jazzsaxofonisten Holger Laumann, med hvem hun fik Eva og Jan Martin.

I dag har Jan Martin skiftet navn til Marcus. I 1988 fik hun sønnen Alexander, der er bedre kendt under kunstnernavnet Xander.

I 2006 adopterede Anne Linnet søskendeparret Maria og Peter. Søskendeflokken Linnet blev yderligere forøget, da Anne Linnet i 2010 sammen med Tessa Franck indgik registreret partnerskab. De fik sammen i 2013 børnene Isolde Elisabeth og Nemo.

Marcus Linnet er født i 1977. I dag er Marcus Linnet producer og producerer blandt andet for sin kendte mor.

Anne Linnet ejer Linnet Songs ApS sammen med sønnerne Marcus og Alexander. Sønnerne ejer hver 10 procent af firmaet og Anne Linnet resten.

Tidligere har Marcus Linnet hjulpet sin mor, da hun var dommer i X Factor.

Læs mere om, hvordan du opbevarer fyrværkeri og pyroteknik her.

Sponsoreret indhold