Andreas Bo i stort projekt: Laver komediefilm

Vi kender ham som manden, der er mester på specielt ét felt: At parodiere. Og hans gummiansigt har allerede givet ham masser af succes i blandt andet 'Live fra Bremen' og 'Indenrigs'.
Men nu er den talentfulde komiker Andreas Bo klar til at kaste sig over endnu et projekt: Film.
LÆS OGSÅ: Andreas Bo kæmper: - Jeg vil være som Brad Pitt
- Jeg udvider hele tiden mine interessefelter, og lige nu sidder jeg og skriver på en komediefilm sammen med et stort dansk produktionsselskab. Planen er, at jeg selv og en anden stor, dansk skuespiller skal spille hovedrollerne, siger Andreas Bo til BT.
Han vil hverken afsløre, hvem den 'store, danske skuespiller' er, eller hvad komedien kommer til at handle om.
LÆS OGSÅ: Ærlig Andreas Bo: Jeg gik ned med angst og stress
47-årige Andreas Bo er langt fra den eneste komiker, der har kastet sig over filmene. Også komikerkollegaerne Mick Øgendahl, Anders Matthesen og Casper Christensen har lavet deres egene film- og alle har opnået stor succes med en karriere på det store lærred.