Nyheder20. oktober 2016

Anders Lindegaards eks viser ny kæreste frem

Den danske målmånds ekskone, Missé Beqiri, viser sin nye kæreste frem på Instagram.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/beqiri-lindegaard.jpg
 Foto: AOP

Den danske målmand, Anders Lindegaard, og hans svensk-albanske model-hustru, Missé Beqiri, afslørede den 24. august, at de skulle skilles.

I realityprogrammet 'Real Housewives of Cheshire' fortalte Missé Beqiri, at hun græd hele tiden, men nu har modellen fundet en ny mand, der kan få hende til at smile.

På sin Instagram-profil har Beqiri delt et billede af hende og en fyr, hvortil hun helt enkelt har skrevet "Ham her".

Manden er Jake Hall, der arbejder som model og desuden er kendt fra det britiske realityshow "The Only Way Is Essex". Han har også instagrammet om sin spirende romance med den tidligere fru Lindegaard.

Mens ekskonen har travlt med at vise sin nye mand frem, bruger Anders Lindegaard sin Instagram til at vise, hvor meget kvalitetstid han tilbringer med han og Beqiris søn, Julian på tre et halvt år.

Da parret annoncerede, at de skulle skilles, skrev de i en fælles pressemeddelelse, at deres primære fokus var, at sønnen skulle lide mindst mulig overlast ved skilsmissen.

Se flere billeder af Missé Beqiri og Anders Lindegaard i galleriet.

Misse Beqiri og Anders Lindegaard 11102016

Sponsoreret indhold