Nyheder18. februar 2017

Anders Hemmingsen afslører sin bedste scorereplik på Tinder

De er kendt for MetroXpress' "TinderTirsdag". Men hvad vil kæresteparret Anders og Julie selv skrive, hvis de skulle score på datingappen?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170202-zulu_awards_2017-tsl-0141.jpg
 Foto: Thomas Laursen

- Har du heller ikke fået sex det seneste år?

- Nej, og venter gerne et år ekstra, hvis alternativet var dig.

Sådan lyder det hver tirsdag på MetroXpress, når makker- og kæresteparret Anders Hemmingsen og Julie Schoen fyrer op for de lumre beskeder, der er blevet udvekslet på datingappen Tinder.

Men hvilken scorereplik vil de selv slynge ud, hvis de skulle score på den populære datingapp?

SE og HØR fik svaret, da vi fangede dem på den røde løber til årets ZULU Awards.

- Det skal i hvert fald ikke være noget med sex, griner 28-årige journalist Julie Schoen.

- Den bedste jeg har, lyder sådan. Hvis man nu bor på Langeland, så har jeg en der hedder. ”Jeg skal give dig lang, skal jeg”. Den synes jeg, der er fed, knækker 30-årige Anders Hemmingsen sammen af grin.

- Ej, okay!, udbryder Julie, der vil gribe sagen helt anderledes an.

- Min bedste er, at man ser et eller andet specielt personen har på billedet og spørger ”Hey, hvor ser du sød ud. Er det din yndlingsdrink den der filur du sidder med”. Sådan noget personligt men ikke sexet, fortæller Julie Schoen.

Det faldt dog ikke i smag hos kæresten.

- Det er jo kedeligt. Man skal have masser af sex!, ler Anders Hemmingsen.

Du kan få meget mere inspiration til den næste Tinder-scoring i TinderTirsdag-videoen med Anders Hemmingsen og Julie Schoen neden for.

Sponsoreret indhold