Nyheder26. december 2008

Amy Winehouse: Vil flytte til Caribien

Den hårdt plagede sangerinde har fået det så meget bedre på sin ferie, at hun overvejer at blive på øen St. Lucia
Amy er begyndt at spise sundt og prøver i den grad at komme ovenpå igen
Amy er begyndt at spise sundt og prøver i den grad at komme ovenpå igen
 Foto: Colourpress

For et par dage siden afslørede vi en fotoserie med "Rehab"-sangerinden, hvor hun ganske topløs nød den caribiske sol og faktisk så ud som om, hun havde det bedre end længe.

Hvor Amy længe har lignet en afbrændt tændstik, der var ved at knække, har hun nu fået lidt mere sul på kroppen og på billederne ser hun næsten ud som om, hun bare nyder livet.

- Jeg kunne nemt bo her. Befolkningen er vidunderlige og den lokale musikscene er meget inspirerene, udtaler Amy.

Faktisk er den 25-årige soulstjerne så glad for St. Lucia, at hun håber på at kunne optage sit næste album der.

- Amy har suget til sig af den lokale kultur. Hun har delaget i en musikfestival og kigget nærmere på flere bands i den lille by, fortæller en af hendes venner til avisen Britains Daily Star.

Træner og spiser sundt

Det ser simpelthen ud til, at den nedtursramte pige har fundet en helt ny livsstil på sin ferie i Caribien. Hun er endda begyndt at spise sundt og træne med en personlig træner.

- Hun er meget entusiastisk med sin træning og hun stråler, fortæller en kilde.

Vi andre nøjes bare med at krydse fingre

Sponsoreret indhold