Nyheder22. december 2008

Galleri: Amy Winehouse på nøgenferie

Efter en hård tid på afvænning er den fallerede soulprinsesse taget på sol- og sundhedstur til Caribien
Amy så helt naturlig og meget mere velnæret ud, end hun har gjort længe, da hun holdt ferie i Caribien
Amy så helt naturlig og meget mere velnæret ud, end hun har gjort længe, da hun holdt ferie i Caribien
 Foto: Colourpress

Se alle billederne med Winehouse, som efterhånden er mere kendt for sit kaotiske privatliv end for sin musik. Hun viser sig nu offentligt for første gang, siden hun endnu en gang blev spærret inde til afvænning for sit omfattende misbrug af stoffer og sprut.

På en solferie på den caribiske paradisø, Sancta Lucia, tog sangerinden på en afslapningstur sammen med en gruppe veninder. Det er planen, at hun skal have lidt sol og sul på kroppen i to uger, før kursen sættes tilbage mod England og forsøgene på at vriste sig fri af stoffernes og alkoholens greb.

Dansede nøgen på sin balkon

Winehouse ankom til øen i onsdags efter at have holdt sig ude af offentlighedens søgelys i nogen tid. Hun har været indlagt en hel måned på et hospital i London, efter at hun angiveligt fik en allergisk reaktion på den medicin, der skulle hjælpe hende med at holde sig stoffri.

Den opsigtsvækkende opførsel er dog tydeligvis ikke noget, Amy Winehouse sådan lægger fra sig fra den ene dag til den anden. Den 25-årige sangerinde chokerede de andre feriegæster ved at danse nøgen rundt på sin balkon.

- Det eneste, hun havde på, var et par bitte små bikinitrusser. Det var lidt besynderligt for de ældre gæster neden for hendes værelse, som forsøgte at nyde solen. Folk vidste ikke, om de skulle skrige eller grine, fortæller en gæst.

Moderen synes, det går godt

Amys mor er dog glad for datterens tilstand.

- Der bliver sørget godt for hende. Hun hviler og spiser godt, og der er ingen stoffer inde over, siger Janis Winehouse.

Alle kunne da også se, at Amy Winehouse havde fået lidt mere sul på sin afpillede narkokrop.

Se selv billederne i galleriet af topløse Amy HER

Sponsoreret indhold