Amin Jensen: Jeg er overtroisk

Amin Jensen afslører, at han ser tegn i alt muligt

Amin Jensen afslører, at han ser tegn i alt muligt

Foto: Kaspar Wenstrup




Komikeren Amin Jensen tror på, at der findes mere mellem himmel og jord, end hvad vi lige går og tror. Faktisk er han en ret så overtroisk mand, der ser tegn i lidt af hvert.

Det afslører han over for Søndagsavisen, hvor han nævner en episode fra en mørk periode i sit liv:

- På et tidspunkt var jeg ved at gå ned med flaget, både fysisk, psykisk og økonomisk. Derfor tog jeg ud til min fars grav for at få støtte, et tegn, hjælp, et eller andet. Da jeg går hen mod graven, bliver jeg angrebet af en krage og må gå tilbage. Jeg valgte at tage det som et tegn på, at jeg aldrig må give op. At man altid skal kæmpe! Så jeg gik i gang med at finde løsninger, og kort efter fik jeg styr på mit liv, fortæller Amin Jensen til Søndagsavisen.



Amin Jensen med en flyvende høne i front (Foto: Kaspar Wenstrup)


Komikeren afslører også, at han flere gange har oplevet ting, der er umulige at forklare:

- Det har jeg faktisk lidt for ofte. For eksempel går jeg til operasang bag det kongelige teater, hvor det er umuligt at finde parkering. Men underligt nok er der altid en plads, når jeg skal til sang, men ikke hvis jeg skal noget andet. Det slår aldrig fejl.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close