Nyheder7. september 2011

Amalie: Vil have en bil med ”cabrioleche”

… men først skal hun lige have sit kørekort. Det har - indtil nu – taget hende 3 år
Amalie ønsker sig en bil med en såkaldt cabrioleche
Amalie ønsker sig en bil med en såkaldt cabrioleche
 Foto: All Over

Amalie Szigethys begyndte at tage sit kørekort som 17-årig. Nu er hun 20 år, og stadig uden førerbevis, men det skal der laves om på.

- Jeg fik det faktisk i 18-års fødselsdagsgave, og begyndte at tage det som 17-årig så jeg kunne få det omkring min fødselsdag, men så fik jeg tilbuddet om at være med i Paradise Hotel, fortæller Amalie.

Læs også: Amalie: Ikke et mediestunt

- Jeg glemte alt om det, da jeg kom hjem. Jeg havde gang i så meget, og så blev jeg jo kæreste med Peter, og så syntes jeg ikke rigtig, jeg havde tid til at tage det.

Og selv om Amalie igen er officielt kæreste med Peter, har hun nu fundet tid til at begynde til køretimerne igen.

- Nu har Peter jo også sin sandwichbar og sådan noget, så der er ikke så meget tid til at være sammen lige så meget, som vi var før. Og så laver jeg ikke rigtig noget nu, så jeg har tiden til det, siger Amalie, som nåede så langt i sit forsøg på at få et kørekort, at hun var til teoriprøve.

- Jeg dumpede med 1 fejl. Det var lidt ærgerligt, lyder det fra Amalie, som er ret overbevist om, at hun ikke får specielt svært ved at bestå køreprøven.

Læs også: Amalie anmelder Malou Stellas sang

- Jeg kan 100 procent køre bil. Jeg har lige som så mange andre piger og drenge været ude på privat vej og øve med min mor - selvom man ikke må, fniser reality-stjernen.
Når kortet så er i hus, er næste projekt at anskaffe et anstændigt køretøj, og allerede nu har Amalie en idé om, hvilken bil hun kunne tænke sig.

- Jeg er ikke så god til det med navne og sådan noget. Jeg er ikke sådan en bilpige, der ved alt om biler, men jeg kunne godt tænke mig sådan en Fiat 500 med cabrioleche… hedder det ikke det?, spørger Amalie, som sandsynligvis her snakker om en model med kaleche - også kaldet en cabriolet.

Sponsoreret indhold