Amalie Dollerup dropper Cirkusrevyen

Amalie Dollerup

Amalie Dollerup

Foto: Kaspar Wenstrup

Den 32-årige skuespiller havde bragende succes på premiereaftenen i Cirkusrevyen på Bakken. Alligevel skal skuespilleren ikke være med næste år.

Selv om Amalie Dollerup nød at stå på scenen, bliver denne sæson foreløbig en enlig svale. 
 
– Jeg skal lave ”Mød mig på Cassiopeia” næste år, hvor jeg skal på turné indtil sidst i maj. Derfor tror jeg ikke, jeg kommer til at være med i Cirkusrevyen næste år. Det andet har været fastlagt i over et år, så det kommer nok ikke til at gå, sagde Amalie Dollerup til SE og HØR, som efter forestillingen blev ønsket tillykke af sin mand Andreas Jebro, 34.
 
Artiklen fortsætter under billedet. 
Amalie Dollerup med sin mand. Foto: Thomas Laursen
 

– Jeg har faktisk stået på den scene før. Jeg var syv år og medvirkede i Eventyrteatrets ”Jorden rundt i 80 minutter”, fortalte hun dengang til SE og HØR.

Men derudover var revy en helt ny genre for Amalie, og en stor mundfuld, erkendte hun. 

– Men det er jo mit fag og bare en del, jeg ikke har gjort så meget i. Derfor har jeg sagt til mig selv, at jeg ikke skal være bange for at kaste mig ud i det. Så jeg er parat til at give det et skud og er nok mere spændt end nervøs nu, sagde hun.

Hun blev klassens nye pige, men glædede sig til at tage jahatten på og suge til sig fra det efterhånden ret fasttømrede hold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Amalie Dollerup

Amalie Dollerup glæder sig til at komme i gang med Cirkusrevyen (Foto: Kaspar Wenstrup)

Amalie Dollerup i mesterlære

– De her mennesker er jo mestre. Den ro, der kendetegner dem, når de spiller ... Jeg er stolt over, de har valgt mig, og glad for at have fået tilliden, sagde hun.

Hvem der kunne være sjove at parodiere, ville hun ikke sige noget om. Til gengæld ville hun godt afsløre en stor drøm:

– Det vil være vildt at få skrevet en sang specielt til mig, og det tror jeg, jeg får opfyldt her, sagde hun. 

Amalie Dollerup fik grineflip i Fakta

Da Lisbet Dahl ringede hende op i juni med tilbuddet om at komme på holdet, stod Amalie med indkøbsposer i Fakta og reagerede med et alenlangt grineflip.

Lisbet var dog ikke et sekund i tvivl om, at Amalie nok skule blive et fund for revyen.

– Jeg har kendt hende, siden hun som helt ung blev veninde med min yngste datter. Hun er en sød pige og et behageligt menneske, som ikke er bange for at åbne sig og vise, hvem hun er. Det er vigtigt. Det er svært at arbejde med en, som ikke kommunikerer. Men nu er vi gang. Det er hyggeligt. Jeg er ikke bekymret, sagde hun.

Bekymring lå også Ulf Pilgaard fjernt.

– Tidligere var ”de nye” bare fyld om stjernerne som Dirch Passer og tidligere Osvald Helmuth. 

Kæft, trit og retning

– Der var en direktør, som sagde, hvordan han ville have det, og så kunne man bare rette ind, ligegyldigt hvor håbløst materialet var. Sådan er det gudskelov ikke mere. Vi finder ud af det i fællesskab, og hendes input er lige så gode som vores. Men selvfølgelig kan hun da lære noget af sådan nogle gamle rotter som os, og vi skal nok hjælpe hende, understregede Ulf.

Netop de nytilkomnes input kan være guld værd, mente en anden af Cirkusreyvens rutinerede herrer, Niels Ellegaard.

– Det er godt med nyt blod. Ofte er det jo de samme, der cirkulerer i revybranchen. Men en helt ny kan også få en til at opdage noget helt nyt, og det er sundt, mente han.

Læs hele reportagen fra premieren på Cirkusrevyen i denne uges SE og HØR, der er på gaden i dag.  

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close