"AllStars": Mor-syge
Johnson er supercool. Julie tusinder af kilometer væk. Og Niarn er bare en lille kriminel rod fra dobbelt-A.
Alligevel har alle 3 "AllStars"-korledere et blødt punkt, når det gælder moderbindingerne.
De husker altid mor den 2. søndag i maj, Mors Dag.
Læs også: "AllStars"-Johnson: Far blev sprængt ihjel
Selv Niarn er en rigtig mors dengse. Han har aldrig glemt mærkedagen, selvom hun i hans vilde teenager-år tit måtte ned på politistationen og hente ham, når han igen-igen havde været på kant med loven.
- Jeg hentede altid Niarn med glæde. Det er en mors pligt at hjælpe sin søn, så godt man nu kan. Niarn er er en rigtig god dreng, lød det fra mor Doris i gårsdagens udgave af Allstars.
- Du er også en dejlig dame, mor, lød det rørt fra Niarn.
Johnson afslørede, at han i anledning af Mors Dag på søndag vil tatovere ordet "mor" på sin krop.
Julie vil selvfølgelig ringe til sin mor og give hende en gave.