Nyheder1. november 2017

Ærlige Annemette Voss: Man kan ikke leve af at vinde “Den store bagedyst”

– Der er en generel misforståelse omkring, at man kan leve af at vinde ”Den store bagedyst”, fortæller Annemette Voss til SE og HØR
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uh-56217.jpg
 (Foto: Aller Media)

33-årige Annemette Voss har om nogen formået at tage springet fra amatørbager til kagedronning, siden hun i 2013 vandt ”Den store bagedyst” – med efterfølgende en lang række af kagebøger, egen blog og senest rollen som vært på TV2’s ”Sådanmark” på cv’et.

Et par måneder efter sejren i ”Den store bagedyst” stiftede hun sin egen virksomhed.

– Den har sikret mig overskud hvert år, så det har jeg kunnet leve af. Virksomheden er baseret sådan cirka på 1/3 kagebagning, 1/3 blogging om livsstil og 1/3 TV-jobs, forklarer Annemette til SE og HØR.

Hun understreger, at ingen kan leve af at vinde ”Den store bagedyst”:

– Der er en generel misforståelse omkring, at man kan leve af at vinde ”Den store bagedyst”. At bare man er med i det program, så er fremtiden sikret. Man kan måske, hvis man er heldig, leve af events og lignende i et års tid – men så skal der utrolig meget hårdt arbejde og lange arbejdsdage til for at holde gang i butikken. Man skal kunne mere end bare være Danmarks bedste amatørbager, fortæller Annemette, der har en baggrund som arkitekt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/annemette-voss.jpg
 Foto: All Over Press

(Foto: All Over)

Sin første bog udgav hun udelukkende på grund af bagedysttitlen.

– Så der åbnede sig en dør, helt sikkert ... Men de efterfølgende ti bøger har jo været på grund af min evne til at levere og præstere, når jeg skal, fastslår hun.

Se de andre "Den store bagedyst"-deltagere, der også har haft succes herunder:

Micki Cheng

https://imgix.seoghoer.dk/den-store-bagedyst1.jpg
 Foto: Aller Media

Han blev nr. to i 2015-udgaven af det populære bageprogram, men selv om han ikke kunne løfte det store trofæ, har der i stor stil været bud efter Micki Cheng på 28 år. Han har bl.a. lavet ”Ultras Sorte Kageshow” hos DR og har netop udgivet bogen ”Mickis kager” – men det er fuldtidsjobbet som kommunikationsmedarbejder, der er hans primære, og ikke bagningen.

– Jeg lever ikke af det i dag – jeg kunne nok godt, hvis det var, men jeg er simpelthen så glad for mit daglige arbejde hos Tulip, forklarer Micki, som sætter pris på at kunne gøre begge dele.

Tobias Hamann

https://imgix.seoghoer.dk/den-store-bagedyst2.jpg
 Foto: All Over

I 2014 løb han med sejren. Siden har Tobias Hamann på 29 år bl.a. udgivet bøger om kager og julelækkerier, været vært på forskellige TV-programmer og vundet DM i chokoladeskulpturer.

SE og HØR har kontak tet Tobias Hamann for at høre, om han i dag udelukkende lever af sine kagekundskaber, men det har han ikke ønsket at kommentere.

Luna Richardt
https://imgix.seoghoer.dk/den-store-bagedyst-3.jpg
 Foto: All Over

Det blev ”blot” til en 6.-plads for Luna Richardt i den seneste sæson af ”Bagedysten” – men den 21-årige silkeborgenser har alligevel godt gang i kagekarrrieren og er bl.a. vært på YouSee - programmet ”Lunas Kage Bage Show”.

– Hvis jeg ville, kunne jeg økonomisk godt leve af kagebagningen, som det ser ud lige nu, men jeg foretrækker at holde det som en ”sidegevinst”, da jeg har valgt at studere antropologi på universitetet, som længe har været en drøm for mig, skriver Luna.

Se "Den store bagedyst" hver onsdag kl. 20.00 på DR1.

Sponsoreret indhold