Nyheder21. januar 2013

Årgang 0-far: Min store nedtur

Rachels farmand kæmpede med overvægt og retssag
Af af
Rachels far, Lars Ellebye, har haft et helt forfærdeligt år.
Rachels far, Lars Ellebye, har haft et helt forfærdeligt år.
 Foto: All Over



2012 har ikke været et let år for Rachels familie og i særdeleshed hendes far Lars Ellebye.

I lang tid kæmpede han og konen Theresia Treschow-Kühl med underskud i deres apoteker-forretning, indtil de fandt ud af, at deres medarbejder stjal fra dem.

Det resulterede i en længere retssag - den ansatte havde nemlig snuppet et sted mellem 1000 og 1500 kroner fra familiens apotek dagligt.

Lars Ellebye fortæller nu i et interview med BT, at han blev småparanoid af hele situationen, og gik rundt med kronisk angst for, at den ansatte ville blive frifundet, og at han pludselig skulle til at betale en kæmpe erstatning.

Til Rachels families store glæde blev den ansatte heldigvis fundet skyldig, og tvunget til at betale 80.000 kroner tilbage.

Årgang 0-Rachel: Far havde en nedtur

Men midt i al balladen var Lars Ellebye begyndt at tage voldsomt på, og blandet med det ringe humør, som balladen havde ført med sig, blev hans kone Theresia bekymret for ham.

- Jeg var oprigtig bekymret for Lars' helbred. Han var presset, og jeg kunne godt se, at han ikke havde det specielt godt. Samtidig lagde jeg pludselig mærke til, at han var blevet tykkere og tykkere, fortæller Rachels mor til avisen.

Hun tog derfor en alvorlig snak med sin mand.

- Theresia fik mig sparket af sted til en psykolog, så jeg kunne få talt om nogle af de ting, der plagede mig, fortæller han og fortsætter:

- Jeg indså simpelthen, at jeg var nødt til at gøre noget, så jeg ændrede samtidig mine kostvaner og begyndte at dyrke motion.

Det har resulteret i, at Lars Ellebye er gået fra 106 kilo til bare 88 kilo i dag.

Årgang 0: Rachel frygter for sine venner

Sponsoreret indhold