Nyheder6. december 2021

18-årige Amelie overlevede brutalt krokodille-angreb

En britisk teenager var tæt på at miste foden, da en krokodille angreb hende under en white water rafting-tur
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amelie.jpeg
 Foto: Privat

Hvilke tanker går gennem hovedet, når man kæmper for livet mod et af naturens mest blodtørstige og frygtindgydende væsener?

Det kan 18-årige Amelie Osborn-Smith fortælle alt om. Under en ferie i Zambia angreb en tre meter lang krokodille hende, og hun var nær ved at miste sin fod. Det skriver Daily Mail.

Den britiske teenager var på white water rafting-tur, og guiderne forsikrede hende om, at det var sikkert at bade i floden.

Hendes fod dinglede derfor over kanten på båden, og det var altså her, at en krokodille så sit snit til at få sig et nemt måltid.

- Man tænker slet ikke i sådan en situation. Folk siger, at man ser sit liv passere for ens øjne, men det gør det ikke, fortæller pigen fra sin hospitalsseng i Medland Hospital.

- Man tænker bare: "Hvordan kommer jeg ud af denne situation?" Ens tanker farer rundt, og man tænker kun på, hvordan man kommer ud af den. Jeg var bare meget, meget heldig, slår hun fast.

En gruppe mandlige medlemmer på turen var snarrådige og slog krokodillen på snuden, så den slap sit tag i hende.

Da krokodillen løsnede sit dødsgreb, havde hun accepteret, at hun nok ville miste foden efter mødet med det store dyr.

- Jeg sagde til alle mine venner: "Det er fint, jeg har mistet min fod. Jeg er stadig i live", genkalder hun om sin reaktion.

Heldigvis havde lægerne en god besked til hende:

- Så fik jeg at vide, at min fod er okay, at jeg vil kunne gå, og det er en lettelse, lyder det fra Amelie, der håber på at kunne blive overført til et britisk hospital, hvor hun kan komme sig helt efter sin traumatiserende oplevelse.

Sponsoreret indhold