Krimi8. august 2021

Vanvittigt: Kvinde hevet i vand af krokodille ved luksushotel

Hvad der skulle have været en mindeværdig ferie for en 18-årig turist blev i stedet til et sandt mareridt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega730079_021.jpg
 Foto: MEGA

Sommeren 2021 har for mennesker over det meste af verden betydet: sommerferie i udlandet. Noget som det seneste halvandet år ikke har været en reel mulighed.

Derfor glædede den 18-årige amerikanske turist Kiana Hummel sig også til at skulle besøge den mexicanske badeby Puerto Vallarta.

Men i stedet for en hyggelig og solrig ferie – så udviklede det sig hurtigt til noget, der meget vel kunne være endt fatalt for den unge turist.

Under et aftenbesøg på den nærliggende strand, der var knyttet til det luksusresort, hvor teenageren boede, kravlede en knap fire meter lang krokodille nemlig op og tog fat i hendes ben.

Ifølge abc7news hev krokodillen hende med ned i vandet.

Artiklen fortsætter under billedet

Til mediet fortæller hun selv om oplevelsen, at hun til at starte med blev ved med at slå krokodillen, så hårdt hun kunne, indtil den gav slip på hendes højre ben.

Men krokodillen gav ikke op og tog fat i hende endnu en gang.

- Jeg troede virkelig ikke, jeg ville klare den anden gang. Det var virkelig forfærdeligt, har hun efterfølgende fortalt til mediet om den skrækindjagende oplevelse.

Heldigvis var teenageren ikke alene på stranden, som hun besøgte nær midnat sammen med sin ven. En gruppe gæster i nærheden fik efter svær kamp det farlige dyr til at give op og lade Kiana komme fri.

Hun blev efterfølgende fragtet til hospitalet, hvor hun blev behandlet for sine skader.

Kiana Hummel er igen hjemme i USA, hvor hun bliver taget hånd om.

Ingen advarsel

Stranden, som Kiana besøgte, er tilknyttet Mariott Puerto Vallarta Resort and Spa, hvor hun og veninden boede. Flere mener, at hotellet ikke havde sørget for tydelig skiltning, så det var klart, at der var en overhængende fare ved at besøge området.

Eneste advarsel består af et skilt, hovedsageligt skrevet på spansk, mens det ikke er oplyst i de sene nattetimer.

Det fortæller Kiana til det amerikanske medie.

Herunder ses det skilt, der var at finde:

Noget som hotellet selv dog ikke er enige i. En talsperson derfra gør det klart, at der både er ”skiltning, natlig patruljering og røde flag som både var og er korrekt anvendt”.

Sponsoreret indhold