Nyheder13. november 2016

1 år efter Bataclan - Her er billederne franskmændene aldrig glemmer

I dag er det et år siden, at Paris blev udsat for terrorangreb. Se eller gense nogle af de mange billeder, der for altid vil være en del af Frankrigs historie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bataclan.jpg
 Foto: All Over

13. november 2015 vil for altid være dagen, hvor Frankrig blev ramt af det værste terrorangreb i nyere tid i landet.

Her angreb flere gerningsmænd spillestedet Bataclan i Paris' 11. arrrondissement.

Omkring 1000 gæster var til koncert med det californiske rockband Eagles of Death Metal, men festen sluttede brat, da der blev åbnet ild blandt publikum.

Skyderiet skabte panik blandt de mange koncertgæster, og de kaotiske scener udviklede sig, da gerningsmændene tog flere koncertgæster – efter alt at dømme over 100 – som gidsler.

Franske specialstyrker stormede området for at befri gidslerne og overmande gidseltagerne, men tre ud af i alt fire gidseltagere nåede at detonere det sprængstof, de bar om sig i bælter.

Dette betød, at over 89 personer blev dræbt ved angrebet i Bataclan.

Udover angrebet på Bataclan, blev der også affyret flere skud på en restaurant, lige som der var flere eksplosioner på det franske stadion Stade de France, hvor Frankrig og Tyskland spillede venskabskamp.

Den franske præsident Francois Hollande befandt sig på tilskuerrækkerne og måtte evakueres.

Det officielle dødstal endte på 130. Mere end 400 mennesker blev såret i angrebene. Og det blev den blodigste dag i Frankrig siden 2. verdenskrig.

Du kan se eller gense nogle af de mange billeder, der for altid vil være en del af Frankrigs historie, i galleriet herunder

1-årsdagen for angrebet på Bataclan i Paris

Sponsoreret indhold