Kendte23. august 2021

Jes Dorph havde en barsk barndom: Elskede ikke mor

Tv-værten måtte i perioder gå for lud og koldt vand, når hans mor drak sig stangstiv og udsatte ham for fysisk og psykisk terror
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dorph.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Lukket inde i et skab. Tavshed i dagevis. Og en alkoholiseret mor, som hverken sørgede for vådt eller tørt.

Det var virkeligheden i 62-årige Jes Dorph-Petersens barndom.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dorph_3.jpg
 (Foto: Privat)

Jes Dorph-Petersens barndom havde mange op- og nedture, da hans mor i perioder svigtede ham, når bitterheden og alkoholen tog over. (Foto: Privat)

– Der er ingen tvivl om, at hun ikke var psykisk rask. Noget var galt. Det meste af tiden var hun en god, materiel mor, og i de perioder sørgede hun for mig, men så kom perioderne, hvor hun enten iværksatte sin tavshedsterror eller gik fuldstændig i hundene, hvor jeg måtte klare mig selv, fortæller Jes Dorph i Bo Østlunds nye bog ”Modne mænd 2”.

Mødt med tavshed

Tv-værten var kun fire år, da hans forældre blev skilt. Han blev boende hos sin mor, mens hans storebror flyttede med faderen hen til hans nye familie. Jes’ mor, Birgit Detlef Dorph-Petersen, kom sig aldrig over skilsmissen, og i perioder druknede hun sorgen og bitterheden i alkohol, og hun mistede evnen til at tage sig af sine børn. Samtidig rettede hun en stor del af sin vrede mod Jes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dorph_4.jpg
 (Foto: B.T.)

På overfladen var alt godt, men Jes blev svigtet af sin mor, Birgit Detlef Dorph-Petersen, der her er fotograferet til en modereportage i Søndags-B.T.
– Hun kunne i perioder være helt klar og skidesød, men så faldt hun i igen, og det gav en meget urytmisk barndom. (Foto: Aller Media)

– Hun kunne pludselig beslutte sig for ikke at tale til mig, hvorefter hun gik rundt i flere dage og kun kom og serverede maden og smækkede døren, når hun gik, husker Jes.

Han fik aldrig svar på, hvorfor hans mor ignorerede ham, men efter nogle dage blev stemningen god igen.

Lukket inde i skabet

Hver anden weekend kom han på weekend hos sin far. Hvis hans mor vel at mærke ville sende ham af sted. I bogen fortæller Jes, at hun nogle gange lukkede ham inde i entréskabet og nægtede at lade sønnen komme på weekend.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dorph_5.jpg
 (Foto: Aller Media)

Jes tror selv, at hans mor hadede, at han mindede om sin far, Kaj Dorph-Petersen, der var chefredaktør på Alt for Damerne. De to havde et tæt forhold, indtil Kaj døde i 2005. (Foto: Aller Media)

– Jeg ved ikke, om jeg stod der i fem eller 10 minutter eller en time, men jeg var utrolig bange, for på den anden side af den tynde dør kunne jeg høre det totale kaos, når der blev ringet på døren på den gammeldags ringeklokke, fortæller Jes om episoden, hvor han var seks-syv år.

Psykisk og fysisk vanrøgt

Jes’ far forsøgte flere gange at få forældremyndigheden. Men det lykkedes aldrig. Faderen fandt også først ud af, hvor slemt det egentlig stod til, da Jes fortalte det som voksen.

– Sandheden er jo, at jeg også kunne gå en hel sommer for lud og koldt vand og kun få det mad, som jeg kunne tiltuske mig hos mine kammeraters forældre, fordi min mor lå underdrejet af druk af snaps og hvidvin. I de perioder blev jeg både psykisk og fysisk vanrøgtet, mindes Jes, der skammede sig over sin opvækst i mange år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dorph_2.jpg
 (Foto: Privat)

Moderen kom sig aldrig over, at hun blev forladt af sin mand.
– Alle illusioner bristede, da hun stod alene med os to drenge, og hun anede ikke, hvad hun skulle gøre. Hendes eneste våben var bitterhed og vrede, og hele hendes liv kom til at handle om, hvor dum min far var, i stedet for at slippe ham og komme videre med sit eget liv, siger Jes, der her er med sin mor og storebror. (Foto: Privat)

Hans mor døde for ni år siden. Kort inden forsøgte Jes uden held at snakke med hende om sin barndom.

Alligevel har han i dag forliget sig med vreden over sin barndom.

– Dén vrede, som jeg har over min barndom og over, hvad hun har gjort ved mig, er først nu ved at lægge sig, erkender Jes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dorph_6.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Jes har også selv kæmpet med alkoholproblemer. Han har været i behandling for det, og i dag lever han et liv uden alkohol sammen med sin kæreste Mai-Britt Haurholm. (Foto: Martin Høien)

Han sad også ved sin mors side på hendes dødsleje. Det var dog uden den store sorg, han tog afsked med hende. Selv er han ikke i tvivl om hvorfor.

– Fordi jeg ikke elskede hende, slår tv-værten fast i samtalebogen.

Bogen "Modne mænd 2" udkom 17. august.

Sponsoreret indhold