Melania Trump overrasker med nyt look
Mens Joe Biden tager det ene skridt efter det andet tættere og tættere på Det Hvide Hus, skal det siddende præsidentpar til at pakke flyttekasserne og indtille sig på at overdrage magten.
Og er det ikke en noget nær perfekt anledning til at gennemgå en lille make-over?
Det synes den afgående FLOTUS, Melania Trump, 50, at have tænkt, før hun modtog det store juletræ til Det Hvide Hus mandag.
Store forandringer - i toppen
Her flashede den 50-årige førstedame nemlig et væsentligt blondere look, end de gyldne striber, vi er vant til at se i hendes altid velfriserede hår.
Melania, der bare en elegant hanefjedsmønstret poncho, smilede til pressen, men nægtede dog at svare på reporternes spørgsmål, når de ville vide, hvordan hendes mand, Donald Trump, går og har det.
Mens et orkester spillede julemusik, tog Melania imod det omkring seks meter høje træ, som er fragtet fra West Virginia til Det Hvide Hus, hvor Trump-familien i år holder deres sidste juleferie i embedsboligen.
Farvel til Det Hvide Hus - goddag til det hvide hår (Foto: Ritzau Scanpix)
Melania nåede dog at posere - uden ansigtmaske - sammen med de tre juletræsfarmere, samt ønske de ventende journalister glædelig jul.
Giver ikke op
Donald Trump lod sin kone stå for modtagelsen alene, mens han natten til tirsdag dansk tid bekendtgjorde, at han nu er infdforstået med overdragelsen af magten til Joe Biden, der officielt foregår den 20. januar.
Men Trump nævner dog i samme omgang, at han ikke stopper kampen.
Han har nemlig ikke til fulde erkendt nederlaget, og forsøger fortsat at omstøde flere af de valgresultater i delstater, han tabte til Biden.