
Reality Awards 2021: Her er de nominerede til "Årets par"
De nominerede til Reality Awards 2021 er fundt, og her på SE og HØR afslører vi over de næste uger, de nominerede til kategorierne. Nu er turen kommet til "Årets par".
I denne kategori finder vi en skøn samling par, som både indeholder klassiske tv-par fra de store programmer - men der gemmer sig også en overraskelse.
Reality Awards 2021 løber af stablen fredag den 15. januar, og i år bliver det naturligvis en hel del anderledes pga. coronavirus.
Læs alt om Reality Awards 2021 her:

Herunder kan du se de nominerede til "Årets par":
Anna Seneca og Oliver Erngart
Artiklen fortsætter under billedet...

Anna og Oliver mødte hinanden i "Paradise Hotel", hvor der straks opstod sød musik. Nu bor det yndige par sammen i deres lejlighed i Køge, og i det nye år får "Paradise"-parret en ny roomie. Anna er nemlig gravid med parrets første barn (Foto: Søren Lamberth)
Mathilde Beuschau og Robin Christensen
Artiklen fortsætter under billedet...

De har ikke mødt hinanden i et reality-program, men Mathilde og Robin er simpelthen for sødt og flot et par til at komme udenom (Foto: Privat)
Stephanie og Kasper Fisker
Artiklen fortsætter under billedet...

Stephanie og Kasper Fisker har fået deres helt egen reality-serie på Viaplay med "Familien Fisker". Her kommer danskerne helt tæt på fodboldspilleren og den populære podcast-mager. Hvis de vinder "Årets par", vil det være første gang, de vinder en Reality Award (Foto: Ritzau/Scanpix)
Asta Björk og Jonass Jannec Jensen
Artiklen fortsætter under billedet...

Det kom nok som en overraskelse for de fleste, da Asta og Jonass bekræftede over for SE og HØR, at de er kærester. Men det er altså sandt, og det yndige par er nærmest for perfekte til, at det burde være lovligt. Jonass vandt sidste år "Årets overkrop", men han vil helt sikkert være glade for at vinde "Årets par" sammen med sin Asta (Foto: Privat)
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors
Artiklen fortsætter under billedet...

"Landmand søger kærlighed" har gennem årene leveret det ene fantastiske par efter det andet. Stine og Niels er i den grad et af dem, og prisen som "Årets par" er de helt fortjent nomineret til (Foto: Lars H. Laursen)