Kendte29. august 2020

Christianes kæreste giver millionrabat

Daniel Åxman - Christiane Schaumburg-Müllers flamme - har sat prisen på sit hus voldsomt ned.
https://imgix.seoghoer.dk/christiane_schaumburg_muller_og_daniel_aaxman_instagram-2.jpg
 (Foto: Instagram (Christiane Schaumburg-Müller))

Christiane Schaumburg-Müllers velhavende kæreste Daniel Åxman har høvlet en million kroner af prisen på sin Hellerup-villa.

Den blev forleden pillet af markedet efter at have været til salg siden april. Dengang var prisen 32,5 mio., hvilket var en million kroner mere end 40-årige Daniel Åxman betalte for boligen sidste år.

Nu har Åxman erkendt, at der ikke bliver nogen boliggevinst denne gang.

Han har sat prisen ned med en million kroner, så den 280 kvm. store rødstensvilla nu koster det samme, som han betalte i 2019: 31,5 mio. kr.

Daniel Åxman konkurrerer med sin ekskone om at få solgt sit hus, der ligger i nærheden.

Ekskonen Karoline Åxman vil have 26 mio. kroner for sin patriciervilla.

38-årige Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxman har fundet et fælles hjem på 528 kvm. i Gentofte - det har de betalt præcis det samme for, som Daniel nu forlanger for huset i Hellerup: 31,5 mio. kroner.

Se Daniel Åxmans boligtilbud her.

Sponsoreret indhold