Reality10. juni 2020

“Paradise”-Jonass åbner op: Derfor gik det ikke med Anne

Det var en tydelig flirt, der var mellem Anne Plejdrup og Jonass Jannec, da de begge deltog i sæson 15 af det populære realityprogram ”Paradise Hotel”. Nu åbner Jonass op om, hvorfor det alligevel ikke gik mellem de to
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jonass_og_anne.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup & TV3

Trods Anne Plejdrup valgte at bruge sin første aften på ”Paradise Hotel” på at knalde med Teitur, som hun bagefter endte med at vinde TV3 succesen med, så var det altså Jonass Jannec der løb med hendes hjerte.

Flødefyren med Justin Bieber-håret slog benene væk under de fleste piger på hotellet, men det var Anne, der fik ham med hjem.

I hvert fald for en kort stund, da de to valgte at fortsætte flirten herhjemme som bollevenner, efter de kom hjem fra det luksuriøse hotel i Mexico.

https://imgix.seoghoer.dk/20190719_mr_paradise_008_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Anne fandt sig hurtigt en god mandesandwich hos Teitur og Jonass. Hun endte med at vinde "Paradise Hotel" 2019 med Teitur, og siden blev hun bollevenner med Jonass. Foto: Mikael Rieck

Men i november sidste år kunne Anne overfor SE og HØR afsløre, at det nu var helt slut med Jonass.

- Vi er ikke uvenner, men vi snakker heller ikke sammen længere. Det ligger på mine skuldre, og ja, det er nok min skyld, fortalte hun dengang om bruddet med ”Paradise”-fyren.

Det var ærlig snak fra Anne, der kunne afsløre, at det kun var måneden før, det endegyldigt gik galt mellem hende og Jonass, da hun flyttede ind i ”Paradise Kollektivet”, hvor også realitykollegaen Boris Laursen skulle bo.

De to endte nemlig med at kysse, og det glemte realitybaben at fortælle Jonass, inden det blev sendt på Viafree.

https://imgix.seoghoer.dk/20190819_wen_-_paradise_kollektivet_145.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Anne Plejdrup boede i "Paradise Kollektivet" i 2019, hvor hun fik et lidt for godt øje til roomien Boris Laursen. Foto: Kaspar Wenstrup

Jonass har tidligere ikke ønsket at kommentere yderligere på, hvorfor de to ikke længere snakkede sammen.

Alt for forskellige

Men nu fortæller han i et videointerview med Realityportalen, hvorfor det i sidste ende ikke ville gå mellem de to.

- Mig og Anne er super forskellige, og jeg tror, at vores forskellighed gjorde, at det ikke fungerede. Vi havde nok også begge noget med i bagagen, der gjorde, at det ikke skulle være os, fortæller han i videoen.

Vennen og realitykollegaen Teitur, der stadig er gode venner med Anne, bakker op om Jonass’ svar og fortæller, at han også tror, det er forskelligheden mellem de to, der gjorde udfaldet.

- I var sammen på grund af ”Paradise”, I havde det tilfælles, men lige nu er I bare i to forskellige verdener, I har ikke noget tilfælles, lyder det fra Teitur i videoen.

Jonass når også at afsløre, at der er en anden pige, som har fanget hans interesse, men ikke mere om, hvem hun er, eller hvordan de to har mødt hinanden.

Se videoen, hvor Anne bryder grædende sammen efter "Paradise"-finalen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold