Kendte30. marts 2020

Lady Gagas far i modvind: Tigger penge

Popsangerens far, Joe Germanotta, har svært ved at få tingene til at løbe rundt. Derfor beder han nu om penge til ansatte i sin restaurant
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lady_gaga_-_far_i_modvind.jpg
 (Foto: MEGA)

Den 34-årige ”Pokerface”-sanger har i den grad smagt på konsekvenserne af den smitsomme og dødelige coronavirus.

Senest måtte Lady Gaga nemlig meddele sine mange fans, at hendes kommende album ”Chromatica”, der ellers skulle have været på gaden den 10. april, ville blive udskudt på grund af den verdensomspændende coronavirus.

Men nu er hendes far også kommet i gevaldigt i modvind.

Den 64-årige restaurantejer har nemlig ikke råd til at betale løn til sine ansatte, fordi New York-restauranten, ligesom meget andet, er lukket ned pga. coronavirussen.

Derfor startede han i første omgang en indsamling, der skulle hjælpe ham økonomisk med formålet.

Men det fik altså internettet til at rase så meget, at Gagas far lynhurtigt lukkede ned for indsamlingen og slettede sit Twitter-opslag, hvor han ellers bad folk om at donere.

Det skriver flere medier – blandt andet Newsweek.

Restauranten, ”Joanne Trattoria”, som er opkaldt efter farens afdøde søster Joanne, bad ellers om 50.000 dollars, svarende til mere end 330.000 danske kroner.

Men fordi indsamlingen fluks blev lukket ned, nåede Joe kun at indsamle knap 4000 danske kroner.

Sponsoreret indhold