André Babikian: Sammen med ekskæresten

Det er ikke altid lykken at tørne sammen med fortiden i form af gamle kærester. For André Babikian var det imidlertid et glædeligt gensyn, da han under optagelserne af de episoder af "Livvagterne", som netop nu vises på DR, mødtes med sin kærlige fortid i form af Anne Oppenhagen Pagh.
Minderigt møde
- Vi spillede nogen scener sammen, og det var sindssygt hyggeligt. Under optagelserne fik vi en lang snak om gamle dage, fortæller hun om mødet med sin tidligere kæreste til Billed Bladet.
I serien spiller hun politikeren, som er kørt i stilling til at overtage posten som udenrigsminister, han livvagten Jonas.

Privat er de begge for længst gift til anden side. Hun med kollegaen Martin Hestbæk, som hun har to døtre med, han med Sarah Diallo. De har også to børn, nærmere betegnet en datter og en søn.

Læs mere om livvagterne på tjekTV (link fjernet)