Nyheder2. marts 2009

"Livvagterne"-Jonas: Bor alene

Skuespilleren André Babikian har både kone og barn, men familien har hver deres lejlighed
André er ikke en handyman. - Jeg kan ikke stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele, siger han
André er ikke en handyman. - Jeg kan ikke stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele, siger han
 Foto: Peter Grosen

I "Livvagterne" bliver han smidt ud af konen. Privat bor André Babikian, bedre kendt som Jonas i "Livvagterne", også alene, men det er helt frivilligt. Han er nemlig lykkelig gift med Sarah, som han har datteren Stella på 3 år med.

André og konen har været kærester i 7 år og deres måde at bo på trives de begge med.

- Vi har to små, hyggelige lejligheder. Jeg elsker mit kvarter i indre by, hvor jeg har boet i over 12 år. Og Sarah bor på Nørrebro tæt på. Men jeg har brug for lidt "space" og at være mig selv en gang imellem. Jeg er meget rastløs af natur og kan godt svinge lidt. Og ordningen fungerer fint for os. Vi er jo stort set sammen hele tiden alligevel, så hvorfor lave om på det? spørger André, som dog med tiden har fundet mere ro i sig selv - særligt efter han blev far.

Den lille familie er netop vendt hjem fra en 5 uger lang ferie i Indien, hvor de nød livet langt væk fra pressens bevågenhed i Danmark, der er fulgt med hans rolle i den populære søndagsserie.

Læs det store interview med André Babikian i ugens SE og HØR.

Sponsoreret indhold