Kendte29. december 2019

Ditte Julies nytårsønske: Gi’ mig en kæreste

Den 32-årige kagedronning Ditte Julie er klar til at finde kærligheden på ny, efter at hun i år blev skilt fra sine børns far.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ditte_julie_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det har været et spændende år!

Ditte Julie Jensen, 32, bryder ud i sit karakteristiske grin, da SE og HØR beder hende gøre status på året, der snart er gået.

– Åh, jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke går ud af 2019 med en følelse af, at det har været et meget blandet år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_julie_og_marck_mr.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Efter 11 års samliv, heraf knap to år som ægtefolk, gik Ditte Julie og Marck Topgaard i april fra hinanden. Bruddet blev kendt, da Marck lagde en video på Instagram, hvor man så ham smide sin vielsesring i skraldespanden. Efterfølgende bekræftede også Ditte Julie, at parret var gået hver til sit. (Foto: Mikael Rieck)

– Jeg er blevet skilt, min forretning er vokset til det dobbelte, jeg har tre ansatte, og jeg har lanceret min bage- og stelserie By Ditte Julie, som har været en drøm for mig i mange år, siger kagekreatøren, da SE og HØR besøger hende på Esplanaden i København, hvor Ditte Julies firma har til huse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_julie_wen_3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ditte Julie, som i 2015 blev nummer fire i "Den store bagedyst" og i 2018 vandt "Den store jule- og nytårsbagedyst" sammen med Liv Martine Hansen, har udgivet seks bøger i eget navn. Seneste skud på stammen er bogen "Vinterdrømme". – Jeg har tre bøger i pipelinen, fortæller Ditte. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– 2019 har været et meget ambivalent år, for indeni er jeg megaglad og megaked af det på samme tid. Men 2020 bliver et magisk år! håber hun.

– Hvad med kærligheden – er der nogen drømme der?

– Åh, den skide kærlighed! lyder det med et grin.

– Ja, selvfølgelig er der da det. Selvfølgelig gad jeg da vildt godt, at jeg fandt en kæreste – en at være sammen med, hygge mig med og alle de der ting.

Men jeg tror, det er enormt vigtigt, at jeg lige prøver at finde mig selv først, siger Ditte Julie, inden hun slår fast:

– Men selvfølgelig vil jeg da vildt gerne have en kæreste!

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_julie_wen_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg har fået at vide, at 2020 er et spirituelt år. Hvis man tror lidt på det og er lidt "openminded", er der mange, der siger, 2020 er magisk, fordi det er et nyt årti. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Surfing på Zanzibar

Den kønne kagedame tager hul på det nye år med en rejse til ferieparadiset Zanzibar ud for Tanzania, hvor hun skal ned at kitesurfe sammen med en veninde – en disciplin, hun tidligere har prøvet kræfter med.

– Men kun lidt herhjemme, så nu skal jeg have et rigtigt kursus, og hvorfor ikke gøre det i varmen? smiler hun.

– Der er et eller andet befriende over at være på vandet og lade sig rive med i bølgerne. Så det glæder jeg mig vildt meget til!

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_julie_wen_255.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ingen kransekage uden bobler! Og Ditte Julie har helt styr på de våde varer ... (Foto: Kaspar Wenstrup)

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_julie_wen_5.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

... lige indtil proppen springer med 200 km/t. (Foto: Kaspar Wenstrup)

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_julie_wen_4.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Aaarh! Overraskelsen i skønhedens ansigt er ikke til at tage fejl af. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Når hun kommer hjem fra ferien, tager Ditte Julie hul på et travlt arbejdsår, som blandt andet byder på lancering af en ny og endnu hemmelig fødevarevirksomhed samt nye produkter til bage- og stelserien.

– Og så har jeg skrevet to tv-programmer, som der er blevet vist interesse for. Min drøm er, at 2020 også bliver året, hvor de bliver søsat, siger hun.

Med et hav af projekter i støbeskeen og et hæsblæsende 2019 i bagagen har "Bagedyst"-stjernen allerede sit nytårsforsæt klar.

– Mit nytårsforsæt skal være at være mere i nuet.

Lade være med hele tiden at tænke frem, frem, frem, men prøve at dvæle og nyde øjeblikkene og der, hvor jeg egentlig står – både privat og forretningsmæssigt.

Sponsoreret indhold