
Virale hitmagere indrømmer: - Vores musik er lort

- Vi skal på Roskilde, lå lå lå, lød det nærmest over alt i campingområdet på Roskilde Festival.

Det fængende omkvæd er lavet af Jesu Brødre i samarbejde med Instagram-guruen Anders Hemmingsen, og deres sang "Roskilde-sangen" var rasende populær på de højtspillende soundbokse rundt om på dyrskuepladsen.
Men som om det ikke var nok, har de to makkere med de borgerlige navne Georg Bundgaard Svendsen og William Kruse og så en finger med i spillet på et andet Roskilde-hit. Nemlig Albert Dyrlunds udskældte sang "Vafler.
7 dage i smat og sprit: Så KLAMT er det nu på Roskilde
- Det er jo både ”Roskilde-sangen” og ”Vafler, der ligger i top-50 lige nu, så det går rimelig godt, konstaterer Jesu Brødre i kor, da SE og HØR møder dem på den orange festival.
Selv om de hitter stort blandt de unge, ved Georg og William godt, at deres succes ikke skyldes hverken velskrevede tekster eller en fejlfri produktion af deres sange.

Klub 100 på Roskilde: Hyldede afdøde Master Fatman
- Vi er jo udmærket klar over, at vores musik er lort. Det er jo bare hurtig, dum og sjov musik, som bare skal være der for, at folk kan feste til det, siger Georg, som bliver bakket op af sin makker William.
Generelt virker de to til at være meget afklarede med, at de nok ikke vinder en Grammy for deres musik.
- Det er sjovt, og folk kan synge med på det, men det skal ikke være noget, som folk sidder og tænker over, når de kommer hjem, supplerer William.

Ibis nøgne Roskilde
Se Roskilde-gæsterne kåre årets hit:
Artiklen fortsætter under videoen...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Selv om teksterne ikke har taget flere måneder at skrive for Jesu Brødre, så kan de godt mærke, at folk lægger mærke til dem. Både blandt publikum men også de høje herrer i musikbranchen.

Roskilde i regn og blæst: De kendte festede videre
- Vi kan mærke, at pladeselskaberne begynder at rive lidt i os. De vil jo gerne have en del af kagen, når vi bliver ved med at lave hits, lyder det selvsikkert fra William.
De to venner tager dog succesen ganske cool.
- Vi er jo fra Jylland, så det er nemt nok at holde benene på jorden. Vi tager det stille og roligt, siger de to hitmagere i kor.

Helle på Roskilde: Børnene er sluppet løs
SE og HØR udfordrede igen i år Roskilde-gæsterne i at drikke ølbong:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube