Nyheder23. december 2018

Se billedet: Pizza-Gorm er blevet gift

Gorm Wisweh blev i går gift med kæresten Charlotte, som han har været sammen med i mere end otte år
https://imgix.seoghoer.dk/gorm.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Julen blev i sandhed hjerternes fest for pizzakokken Gorm Wisweh.

Lørdag blev han nemlig gift med kæresten igennem mere end otte år, Charlotte Kjeldbjerg.

Det afslører Gorm på Instagram.

Gorm Wisweh friede til Charlotte Kjeldbjerg tidligere i år, men alligevel endte brylluppet med at blive en spontan omgang, hvor den nærmeste familie først fik at vide 24 timer før, at parret skulle giftes.

- Semi-spontant og alligevel ikke. Jeg fik papir på min dejlige Charlotte i dag. Livet giver mening og kærligheden er enorm. Bare rolig - vi holder en ordentlig fest i 2019. Tak til familien for at komme over på 24 timers varsel, skriver Gorm på Instagram.

Artiklen fortsætter efter billedet

TV-kokken friede meget spontant til Charlotte, der sagde ja, men lige havde et krav, inden hun gav sit endegyldige svar.

Frieriet fandt sted i juli, da parret var ude at spise på Henne Kirkeby Kro. Det, som skulle have været en helt almindelig aften, udviklede sig pludseligt.

- Jeg ved, at det lyder uromantisk. Vi sad bare og talte, og så sagde jeg lidt henkastet over bordet: "Vi burde også bare gifte os". Så kiggede Charlotte over på mig og sagde: "Aarh, det er vist ikke sådan, du gør det". Så måtte jeg finde på noget derfra, har den tidligere "Vild med dans"-deltager fortalt til Ekstra Bladet om frieriet.

Gorm og Charlotte har sammen to børn, og de har været sammen i mere end otte år.

Sponsoreret indhold