Nyheder11. maj 2015

Tåkrummende: Her er handlingen i den nye ’Klovn’-film

Casper og Franks venskab bliver sat på alvorlig prøve
Af af
Casper og Franks venskab bliver sat på alvorlig prøve i den nye 'Klovn'-film, der får premiere til september
Casper og Franks venskab bliver sat på alvorlig prøve i den nye 'Klovn'-film, der får premiere til september
 Foto: AOP



Der bliver efter alt at dømme masser af tåkrummende pinligheder i den nye 'Klovn'-film, som får premiere til september. I hvert fald lover filmsiden Variety, at den kommende komedie-film med Frank Hvam og Casper Christensen bliver fyldt med "spektakulære hændelser".

I den nye film, 'Klovn Forever', bliver makkerparret Frank og Caspers venskab sat på en alvorlig prøve, da Casper beslutter sig for at forlade Danmark (og sin gode ven Frank) for at forfølge en solokarriere i den amerikanske by Los Angeles.

Fast besluttet på at vinde sin bedste ven tilbage vælger Frank at følge efter Casper til 'englenes by' i USA, og det bliver ifølge Variety en ferie fyldt med spektakulære hændelser.

LÆS OGSÅ: Nice! Disse stjerner medvirker i ny 'Klovn'-film

Hvad der præcis kommer til at ske i Los Angeles, har filmholdet ikke røbet. SE og HØR har tidligere kunne fortælle, at en del af plottet blandt andet er, at Casper finder ud af, at han har en datter.

Alt tyder også på, at Casper og Frank støder ind i en række kendte ansigter i 'Klovn Forever'.

Det er således kommet frem, at Hollywood-stjernerne Adam Levine, der er forsanger i Maroon 5, samt skuespillerne Isla Fisher og Nikolaj Coster-Waldau medvirker i den nye film.

39-årige Isla Fisher er nok mest kendt for sin rolle i 2005-komedien 'Wedding Crashers' samt for sin rolle i 'Confessions of a Shopaholic' fra 2009.

LÆS OGSÅ: 'Klovn' er klar til at indtage Cannes

Det bliver instruktøren Mikkel Nørgaard, der skal instruere den nye film. Han har også været instruktør på den foregående film, der havde premiere i december 2010 og blev en vanvittig succes. 'Klovn - The Movie' blev blandt andet den mest sete film i de danske biografer i 2010 med 481.000 biografbesøgende.

Holdet bag 'Klovn - The Movie' kunne også forlade diverse prisfester med priser under armen. Filmen vandt Publikumsprisen ved Robert uddelingen i 2011, og ved Zulu Award showet samme år vandt Frank Hvam prisen som årets bedste skuespiller.

Den nye film får premiere til september - og altså fire år efter den første hit-film.

- Grunden til at der er gået fire år, er, at vi ventede på en ide, der var så stærk, at vi kunne lave en film, der kunne overgå den første. Og vi synes, at det manuskript, vi har nu, kan det. Det er også lykkedes os at samle det gode gamle stærke hold plus nogle virkelig spændende nye kræfter på skuespilfronten, udtalte Frank og Casper tidligere til Det Danske Filminstitut.

Casper Christensen og Frank Hvam drager i næste uge til filmfestivallen i den franske by Cannes for at promovere deres nye film.

Sponsoreret indhold