
Læs også
Nu er der godt nyt til alle fans af Harry Potter-universet.
Først kom nyheden ud om, at alle otte Harry Potter-film ville blive lagt på Netflix, men det viste sig at være en and.
Altså ikke en kæmpe and, men det var kun i Frankrig og Belgien, at filmene blev frigivet.
Nu har streamingtjenesten C More valgt at lægge alle filmene ud, så du nu ikke skal finde dine gamle DVD'ere frem, når du skal have dit Harry Potter-fix.
Det oplyser C More i en pressemeddelelse.
Den 13 december vil alle otte film være til rådighed, så nu ved du, hvad du skal få juledagene til at gå med.
Den sidste Harry Potter-film havde premiere i 2011.