
Lars Rasmussen på knæ: Tosset frieri

Romantikken kan blomstre alle steder – også på et badeværelse i Ungarn.
Det beviser håndboldtræner Lars Rasmussen og hans kæreste gennem fire år, Chanette.
Det var nemlig stedet, de to besluttede sig for, at de skulle giftes.


Lars Rasmussen: Efterladt nøgen på motorvejen
– Det var helt gak i låget, fortæller 42-årige Lars Rasmussen om frieriet, der blev afslutningen på et skænderi mellem parret.
– Hun var på badeværelset, og så kom jeg ud til hende og sagde:
– ”Nu hører du fandeme, hvad jeg siger”. Det gad hun ikke, men så sagde jeg, at hun blev nødt til det, og så gik jeg på knæ og spurgte, om hun ville gifte sig med mig, afslører den den tidligere landsholdsspiller.
Gik lige i hjertet
Heldigvis faldt det vrede frieri lige i Chanettes sønderjyske hjerte.
– Han blev ved med at ligge dernede i de boksershorts, og jeg tænkte bare: ”Rejs dig nu op”.
– Og så spurgte han, om jeg ville gifte mig med ham. Det var så dejligt. Det glemmer jeg aldrig, siger frisøren, der har to børn fra et tidligere ægteskab.
Artiklen fortsætter under billedet ...

I 2012 deltog Lars Rasmussen i "Vild med dans", hvor han røg ud efter to shows. (Foto: Aller Media)

Lars Rasmussen: Hjælper lockout-ramte børn

Lars Rasmussen: Gået fra kæresten
Den tidligere ”Vild med dans”-deltager Lars Rasmussen har før været gift, men ægteskabet holdt kun i syv måneder.
Detaljerne for det nye bryllup – for eksempel sted og dato – har det forlovede par endnu ikke lagt planer for.