Det frække2. august 2018

6 sunde grunde til at lege med dig selv i aften

Derfor skal du lege med dig selv allerede i aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sinful_270718.jpg
 Foto: Shutterstock

6 sunde grunde til at onanere i aften

Udover den helt åbenlyse grund, at det er dødlækkert og frækt at lege med sig selv, vidste du så, at der er en hel masse sundhedsmæssige fordele ved at onanere og få orgasme lige inden sengetid?

Her får du, i samarbejde med Sinful.dk (sponsoreret link), 6 overordentligt gode og supersunde grunde til at trille ærten i aften inden du lægger dig til at sove.

#1 - Du sover bedre

Hvis du smutter under dynen oven på en orgasme, så sover du faktisk både dybere og bedre. Ifølge amerikanske National Sleep Foundation, så skyldes dette dels, at din krop generelt er mere afslappet, men også at en orgasme får østrogenniveauet i dit blod til at stige og dermed øge kvaliteten af din REM-søvn. REM er det vigtige søvnstadie, hvor samtlige celler i din krop restituerer og bliver genoprettet.

#2 - Du bliver gladere

Når du klimakser, frigiver din krop den vildeste cocktail af såkaldte ‘lykkehormoner’. Serotonin og dopamin fremmer følelsen af dit generelle velbefindende og får dit humør til at stige med raketfart.

#3 - Du booster din sexlyst

Jo hyppigere du hygger dig med dig selv, desto stærkere bliver de forbindelser i din hjerne, som ‘tænder’ din lyst. Eller sagt på en anden måde: Jo oftere du onanerer, desto lettere og hurtigere har du ved at blive seksuelt ophidset, og din seksuelle ophidselse øger din sexlyst.

Psst! Har du behov for at kickstarte processen lidt, så brug en lille smule pirrende og stimulerende Durex Orgasmic Gel (sponsoreret link), der øger blodtilstrømningen og følsomheden down there ved at virke skiftevis varmende, kølende og prikkende.

#4 - Du træner din hjerne

Når du er ophidset og får orgasme, øger du blod- og ilttilførslen til områder af din hjerne, som normalt ikke er så aktive. Du giver med andre ord hele din øverste etage en solid workout helt uden at få sved på panden.

#5 - Du styrker din bækkenbundsmuskulatur

Under klimaks får du spontane sammentrækninger i dit underliv, og ligesom alle andre muskler i din krop bliver stærkere, når du bruger dem, så gør din bækkenbundsmuskulatur det også. Det bedste af det hele? Undersøgelser viser faktisk, at kvinder med stærke muskler i bækkenbunden har bedre sex, større sexlyst og lettere ved at få orgasme. Ægte win-win!

#6 - Du reducerer stress

Onani kan næsten sidestilles med en slags alternativ mindfulness, for hormonet oxytocin, der frigøres i din hjerne, når du leger dig selv, øger nemlig følelsen af tryghed og velvære, sænker dit blodtryk og mindsker mængden af stresshormoner i din krop.

Sponsoreret indhold