Nyheder23. januar 2018

Oscar-stjerne: Jeg vil gerne besøge Danmark igen

Den Oscar-vindende skuespiller Sir Ben Kingsley kunne godt tænke sig at besøge Danmark i en længere periode

I forbindelse med optagelserne til Per Flys film "Dobbeltspil" var skuespillerne også i Danmark i nogle dag for at optage.

Blandt skuespillerne på rollelisten er den Oscar-vindende skuespiller Sir Ben Kingsley. Og han har ikke fået nok af vores ganske land.

I hvert fald kunne han godt tænke sig at komme tilbage til Danmark og være her i længere tid næste gang.

- Inviterer du mig? Ja, vi vil meget gerne komme tilbage. Men i længere tid, lød det fra Sir Ben, da SE og HØR talte med ham på den røde løber i Imperial.

https://imgix.seoghoer.dk/20180116_dm_gallapremiere_pa_dobbeltspil_107.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Filmen "Dobbeltspil" er optaget i flere forskellige lande. Blandt andre USA, Irak og Danmark.

Og ligesom Theo James, der også er med i filmen, har Ben Kingsley fået et yderst godt indtryk af Danmark og danskerne.

- Jeg har kun haft et par dage her, men jeg har oplevet, at folk er meget varme, intelligente, venlige, og København er en rigtig flot by, så I må gøre et eller andet rigtigt, fortalte han.

Se klippet med Sir Ben Kingsley over artiklen.

Sponsoreret indhold