Nyheder9. oktober 2017

Shania Twain til Danmark for første gang i 13 år

Vi får fornemt besøg i Royal Arena næste år, når den canadiske verdensstjerne lægger vejen forbi Amager.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.24515336.jpg
 Foto: All Over

Om et års tid bliver der skrålet "That don´t impress me much" for fuld udblæsning i Royal Arena, når Shania Twain besøger Danmark.

Men mon ikke det bliver rimelig imponerende alligevel, når vi 14. okotber 2018 får besøg af country-stjernen, der ikke har været her siden 2004.

Egentlig så det ikke ud til, at den 52-årige sangerinde ville gæste Danmark, men Live Nation meddelte i dag, at der er blevet tilføjet ni ekstra koncerter til hende europæiske turné - og en af dem bliver så i Royal Arena på Amager.

Shania Twain tager på turné. efter hun 29. september udgav sit femte album "Now". Det er det første, hun har udgivet efter en meget lang pause på 15 år. Hendes seneste album "Up!" udkom i 2002.

Hendes bedst sælgende album er "Come on Over", som de fleste nok kender fra slutningen af 90'erne. Faktisk er det ifølge Recording Industry Association of America det mest sælgende album af en kvinde nogensinde.

Det bedst sælgende album til dato er Michael Jacksons "Thriller" fra 1982.

Udover Danmark besøger den canadiske stjerne også Tyskland, Sverige og Norge.

Sponsoreret indhold