
Nu kommer der en "Hunger Games"-forlystelsespark

Har du altid været fan af Katniss Everdeen, og drømt om selv at besøge District 12 eller Capitol?
Eller er du stadig helt forgabt i "Twiligth"-universet?
Så er der godt nyt til dig.
Produktionsselskabet bag de populære film, Lionsgate, vil nemlig åbne deres egen forlystelsespark.
Og ligesom vi kender det fra andre parker, vil den være inddelt i syv forskellige universer.
Et af dem er naturligvis "Hunger Games"-zonen, hvor man både kan besøge slagmarken, Capitol og District 12.
En anden af zonerne bliver et sandt paradis for "Twilight"-fansene.
Her kan du altså rigtig gå på eventyr i skoven i Forks.
Er du mere til magi og uforklarlige tricks, kan du også besøge zonen, der er inspireret af den populære film "Now You See Me".


Her er de 13 bedste forlystelsesparker i verden
Det eneste minus for danske fans er, at forlystelsesparken kommer til at ligge i Sydkorea. Det betyder altså, at man skal på lidt af en rejse for at besøge "Lionsgate Movie Park".
I en pressemeddelse fremgår det, at gæsterne i parken vil få mulighed for at blive en del af rigtige scener fra filmene.
Det kan altså være, at man blandt andet kan prøve at være en tribute i "Hunger Games".
- Gæster kan opleve rigtige filmscener gennem "state og the art"-forlystelser, og rekreerede gader og byer. Hver zone vil også indeholde tematiserede restauranter, cafeer, souvenirbutikker og underholdning, står der blandt andet i pressemeddelsen.
Det forventes, at forlystelsesparken vil tage form i 2018, og vil blive åbnet for offentligheden i 2019.

Titanic får sin egen forlystelsespark
