Video med Sarah Zobel: Burhan er i den syvende himmel
Sarah Zobel og Burhan Gs kærlighedshistorie er af den type, som virkelig gode Hollywood-film er lavet af.
I december 2015 blev de forældre til deres første fælles barn, sønnen Dallas. Noget som altid har været Burhans store drøm.
Men eftersom Sarah Zobel havde passeret 40 år og allerede havde to børn fra ægteskabet med Alexander Kølpin, var det ikke nødvendigvis en naturret, at parret skulle have et barn sammen.
Nu fortæller Sarah Zobel dog ærligt om sit og Burhans forhold, om at blive mor igen og om skilsmissen fra Alexander Kølpin i det nye Kanal 4-program ”Helt ærligt”.
Sarah Zobel hylder Burhan G med babybillede
- Hver part tænker sig jo om, og så siger man, er det den vej, vi skal ud på. Men det ved jeg ikke… Altså i vores tilfælde var det sådan lidt uundgåeligt, forklarer hun om processen.
Da Sarah Zobel var højgravid med lille Dallas afslørede hun dog, at Burhan G havde været helt og aldeles uselvisk omkring børn.
Sarah Zobel og Burhan G afslører barnets navn
- Det var ikke et krav fra hans side. Men jeg havde ikke lyst til at leve et liv sammen med en mand, som er så familiefunderet uden at kunne opfylde hans ønske. Når man elsker et andet menneske, vil man også gerne opfylde hans drømme, ligesom han opfylder mine, fortalte hun til magasinet Gravid.
Følg Sarah Zobels fødsel på nettet
I ”Helt ærligt”, der ruller over skærmen i aften, bliver det også afsløret, at Burhan G i høj grad står for at passe Dallas. Ligesom Sarah Zobel er hamrende taknemmelig for, at hendes to ældste børn Roberta og Vincent er så glade for deres nye lillebror.
- I forhold til mine børn. At se den kærlighed til den lille ny baby – det er for sindssygt, fortæller hun.
Burhan G: Får energi til musik af at være far
Se det skønne klip med Mille Dinesen og Sarah Zobel herunder og se hele Kanal 4-programmet "Helt ærligt" i aften klokken 21.