
Tillykke! Reality-par venter deres første barn sammen

2016 bliver fyldt med bleskift og barnegråd for Nadia Berg Korsgaard og Nick Schmidt Rasmussen.
For parret, der er kendt fra henholdsvis ’For lækker til love’, 'Divaer i junglen' og ’Bikini Island’, kan nemlig byde deres første fælles barn velkommen til verden i det nye år.
Det fortæller en glad og stolt Nadia til Realityportalen.dk: (link fjernet)
– Jeg er 15 uger henne nu, og vi venter en pige. Vi glæder os rigtig meget til at blive forældre, og begge børn glæder sig til at blive storebror, afslører Nadia over for Realityportalen.dk. (link fjernet)
Nadia er i forvejen mor til Liam fra et tidligere forhold. Dén graviditet var ikke planlagt, men denne gang har det været en smule anderledes, fortæller Nadia til Realityportalen.dk. (link fjernet)


Gravide Diva-Nadia: Se min smukke mave
– Det var ikke planlagt, men heller ikke ikke-planlagt. Liam var ikke planlagt, men hende her er lavet på den måde, at vi var enige om, at jeg smed pillerne, og så måtte vi jo se, hvad der skete – og så blev jeg gravid med det samme, fortæller Nadia.
Også den kommende far er stolt. Nick har i forvejen sønnen Joshua fra et tidligere forhold med ’De Unge Mødre’-deltageren Melissa Nethe Ploug.
– Jeg blev meget glad, da vi fandt ud af det. Jeg glæder mig rigtigt meget til at skulle være far igen, fortæller han til Realityportalen.dk. (link fjernet)
Parret bor lige nu hver for sig, men i det nye år rykker turtelduerne sammen, når Nadia er kommet af med sin lejlighed på Amager i begyndelsen af marts.