"Divaer i junglen"-Nadia: Fødte for tidligt

Nadia Berg Korsgaard, kendt fra "Divaer i junglen 2" og "For lækker til love" har født. Syv uger før forventet blev hun og kæresten Peter Røhr forældre til en lille dreng, som har fået navnet Liam og vejer 2110 gram og er 44 cm lang.
Gravide Diva-Nadia: Se min smukke mave
Selv om han er kommet til verden et par måneder før tid, har både den lille guldklump og de nybagte forældre det godt. Det skriver de på Facebook.
- Så kom vores lille bredmundede frø til verden, med endnu finere klaverfingre end sin far. Syv uger for tidligt, men han har det så fint, skrev far Peter på Facebook tidligere i dag.
Den lille familie er dog indlagt på neonatal afdeling, hvor de skal være de skal være i cirka seks uger, indtil lille Liam kan klare livet uden slanger.