Nyheder4. december 2014

DR3 om kritik: Vores seere er klogere end som så

Ifølge TV-kanalen kan opsigtsvækkende afstemning ikke bruges til noget
Af af
Jan Hellesøes DR3 program ’Fuckr med døden’ får kritik af en ekspert
Jan Hellesøes DR3 program ’Fuckr med døden’ får kritik af en ekspert
 Foto: Immergut ApS



I DR3-programmet 'Fuckr med døden' (link fjernet) satte ekspert i psykologisk manipulation Jan Hellesøe angiveligt sit liv på spil i et eksperiment. Undervejs fik seerne mulighed for at stoppe programmet, men lidt over halvdelen valgte at programmet skulle fortsætte. Efterfølgende konkluderede Jan Hellesøe, at ondskaben stadig lever, fordi et flertal ville udsætte ham for direkte livsfare.

LÆS OGSÅ: Ekspert om DRs 'døds-TV': Det er kun underholdning

Programmet kan dog ikke bruges til at konkludere noget om folks ondskab, mener en ekspert. DR medgiver, at afstemningen ikke skal tages alvorligt.

- Det skal ikke ses som en videnskabelig undersøgelse, hvor der kan konkluderes noget som helst. Det var interessant at se, hvor mange, der tænkte det ene eller det andet. Det var bare et lille kuriosum folk kunne tage med sig fra programmet. Vi ved godt, at vores seere er klogere end som så. En masse har sikkert stemt ja, fordi de gerne vil se en bil blive smadret. Derfor skal afstemningen ikke tillægges mere end det, siger Julie Schytte Ralund, redaktør på 'Fuckr med døden' til SE og HØR.

Ifølge DR var selve eksperimentet rigtigt, selvom Jan Hellesøe aldrig var i reel livsfare.

- Det var et rigtigt forsøg, men selvfølgelig var der sikkerhedsprocedurer, der ville redde ham, fortæller Julie Schytte Ralund.

Sponsoreret indhold