
Teresa Ovenberg flov over nøgenscene i "Paradise Hotel": Alkoholens skyld

LÆS OGSÅ: Karl Weihe taler ud om Teresa Ovenberg: - Ikke et mediestunt!
Det gik lidt for varmt for sig, da Teresa Ovenberg hoppede i badekarret med Karl Weihe på "Paradise Hotel" – og nu rødmer hun ved tanken.
Det fortæller hun til SE og HØR.
I tirsdagens afsnit kysser de to færinge i hotellets pool, og senere fortsætter de intimiteten på værelset, hvor de hopper i badekarret sammen. Her sidder Teresa nøgen, mens Karl har boksershorts på.
Men Teresa indrømmer nu, at det aldrig var meningen, at det skulle gå så vidt.
- Åh nej, bliver det vist? Fuck mit liv.
- Jeg har været lidt nervøs lige for det der. I momentet, så tænker man bare ikke så meget over kameraet. Man glemmer det lidt. Det gør man sgu. Så det er efter, at jeg er sådan: Gjorde jeg lige det der?, fortæller hun.
Alkoholens skyld
Teresa lægger ikke skjul på, at alkoholen spillede en stor rolle i aftenens begivenheder.
- Det var alkoholen. Jeg synes jo, at Karl var sød og sådan noget, men jeg havde ikke tænkt mig, at vi skulle kysse og sådan noget. Så det var overhovedet ikke sådan noget, der var planlagt. Det kom lidt uventet, siger hun.
Hun forklarer, at kyssene i poolen kom helt ud af det blå - og at hun normalt tænker sig mere om.
- Det var jo selvfølgelig af lyst, men også ja, lidt fordi jeg var lidt fuld, indrømmer Teresa.
Glemte kameraerne
Teresa fortæller, at hun i øjeblikket fuldstændig glemte, at der var kameraer overalt i villaen.
- Man går rundt i bikini, og man er i bad, så man ved jo godt, at man bliver filmet 24/syv. Men i momentet glemmer man det bare, forklarer hun.
Hun understreger dog, at selv om hun endte nøgen i badekarret med Karl, var der grænser for, hvor langt hun ville gå.
- Jeg havde ikke lyst til mere end det. Jeg tror bare, der skal mere til, før jeg har sex. Og det var slet ikke der, vi var overhovedet, siger Teresa.
Afviste sex
Da Karl ville have mere end bare hygge i pool og badekar, fik han derfor begge gange et klart nej.
- Det var jo lidt sjovt at være der i poolen, men jeg havde ikke lyst til mere end det, fortæller Teresa.
Hun forklarer, at Karl tog afvisningen pænt.
- Karl er jo meget respektfuld. Jeg kunne ikke mærke, at han blev sur overhovedet. Det tror jeg aldrig, han ville. Sådan er han slet ikke, siger hun.
Efter optagelserne begyndte de to at date.
Teresa Ovenberg er kendt fra realityprogrammer som "Singletown" og "Ex on the Beach", og nu kæmper hun om sejren i "Paradise Hotel".
