Karl Weihe taler ud om Teresa Ovenberg: - Ikke et mediestunt!
LÆS OGSÅ: Karl Weihe stoppet af politiet
Begejstringen ville ingen ende tage, da de første tegninger til et nyt dansk/færøsk power-par viste sig i sommeren, hvor Karl Weihe og Teresa stod frem som en ting på den røde løber.
Mens det syngende vaskebræt ikke tøvede med at erklære sig kærlighed og fortælle, at han var forelsket, trak hun følehornene til sig noget hurtigere og slog i efteråret fast, at de to aldrig har været kærester.
De to færinge mødte hinanden i "Paradise Hotel", hvor hun netop er tjekket ind, og nu taler Karl for første gang ud om romancen med sin landsmand. Det gør han i SE og HØRs podcast "Sladderministeriet".
- Vi kunne sagtens se, hvordan vi kunne være et virkelig godt match, fordi vi laver præcis det samme, og vi kommer fra det samme sted. Derfor skulle vi også teste det, siger Karl i podcasten.
Samtidig har han noget, som han meget gerne vil slå fast.

- Jeg synes ikke, det var et mediestunt. Vi havde det godt sammen, forklarer han.
Før "Paradise Hotel" vidste Karl og Teresa godt, hvem hinanden var, men de havde aldrig snakket sammen, før de pludselig stod over for hinanden på det mexicanske luksushotel.
Og noget tyder på, at deres relation kommer til at tage fart i realityhittet.
- I må se i sæsonen, hvordan vi har det sammen derinde (på ”Paradise Hotel” red.), men det skulle afprøves, og vi fandt ud af, at vi er bedre som venner, siger Karl og tilføjer:
- Hun er den, jeg bedst kan lide fra sæsonen, og hun er den, jeg er gladest for at have lært at kende. Også selv om vi ikke blev noget på det romantiske plan.
Se det hele i videoen øverst i artiklen og hør hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Karl Weihe på samtlige podcasttjenester!