Jake Paul bryder fuldstændig sammen: Jutta Leerdam vinder OL-guld

LÆS OGSÅ: YouTuberen der blev til boksestjerne: Her er alle Jake Pauls tidligere kærester
Der var store følelser på spil, da den hollandske speedskating-stjerne Jutta Leerdam kørte sig direkte ind i historiebøgerne.
I kvindernes 1.000 meter-finale sikrede hun sig OL-guldet, og satte samtidig en ny olympisk rekord i allersidste løb.

Leerdam slog Femke Kok, som kort forinden havde sat den hidtidige rekord, men måtte se den blive overgået få minutter senere.
På lægterne fulgte familien dramatikken med tårer i øjnene, mens Jutta Leerdams forlovede, YouTube-stjernen og bokseren Jake Paul, ikke kunne holde følelserne tilbageeller skjule nervøsisten.
En video fra hans Instagram viser, hvordan han bryder sammen i gråd, idet Leerdam skøjter sig ind i historiebøgerne.
Jake Paul blev berømt på YouTube, hvor han sammen med sin storebror, Logan Paul - der i øvrigt er forlovet med den danske model Nina Agdal - blev kendt for sine prankvideoer, dårlige rapsange og uendelige kontroverser.
Siden Leerdam i 2018 blev professionel, har hun vundet verdensmesterskabet på 1000 meter to gange (i 2020 og 2023).
Hun tog sølv på samme distance ved vinter-OL i 2022 og en guldmedalje ved verdensmesterskaberne i sprint i 2022. For bare at nævne et par stykker. Nu kan hun kalde sig OL-vinder.