Kendte11. juli 2023

Tæt på at gå galt: Logan Pauls frieri til Nina Agdal afsløret

Logan Paul havde planlagt den helt store overraskelse, men den var lige ved at gå i vasken
Logan Paul og Nina Agdal har datet siden maj sidste år. 
Logan Paul og Nina Agdal har datet siden maj sidste år.
 Foto: MEGA

Efter mange timers forberedelse og hemmelighedskæmmeri havde Logan Paul planlagte det perfekte frieri til danske Nina Agdal.

Med udsigt til Comosøen og med hjælp fra venner til at filme hele seancen ville Youtube-stjernen gå på knæ og stille den danske model spørgsmålet.

Men den romantiske overraskelse var lige ved at forsvinde for næsen af Logan Paul, da han forud for frieriet snakker i telefon med sin Prime-partner KSI.

Det fortæller han i en video på Youtube, som viser hele forløbet omkring forlovelsen.

Udvidende om at Logan Pauls kommende forlovede sidder få meter væk i sofaen, og at han selv er på højtaler, bringer KSI frieret op midt i samtalen.

- Og så har du også videoen med frieriet, ikke?, siger han, da de to Prime-makkere snakker om indhold til deres Youtube-kanaler.

- Måske..., lyder det fra Logan Paul, mens hans makker bliver småforvirret i røret:

- Måske? Er det afbrudt?

Heldigvis lader det til, at Nina Agdal er fuldstændigt uforstyrret, imens hun scroller videre på sin telefon.

Og det romantiske frieri forløb da også fuldstændigt som planlagt - lige bortset fra et brystvorte-udslip.

Meeeen det lader dog til, at den danske skønhed ikke har været i det helt uvisse. For til slut i videoen kan man høre Logan Paul sige:

- Du havde ingen anelse!

Hvortil Nina Agdal svarer:

- Det snakker vi om senere...

Parret, der har datet siden maj sidste år, har hidtil ikke delt meget ud af deres forhold på de sociale medier, og det var heller ikke før deres tur til Grækenland, at rygterne om deres forhold begyndte at florere.

Du kan se den´hele søde video herunder:

Sponsoreret indhold