Annonce
Reality14 timer siden

"Luksusfælden"-ekspert Mette Reissmann angrebet: Får skideballer af seere

"Luksusfælden"-eksperterne Jan Swyrtz og Mette Reissmann langer ud efter dem, der kritiserer deltagerne på nettet. Men Mette selv får også skideballer og beskyldes for at mobbe på tv
Mette Reissmann kan ikke genkende billedet af, at hun skulle mobbe deltagerne i "Luksusfælden".
Mette Reissmann kan ikke genkende billedet af, at hun skulle mobbe deltagerne i "Luksusfælden".
 Foto: Viaplay
Annonce

LÆS OGSÅ: Sådan går det Danni fra "Luksusfælden" i dag: Fyret midt i optagelserne

I det nyeste afsnit af vodcasten "Luksusfælden – Regnskabets time" vender eksperterne Jan Swyrtz og Mette Reissmann den tone, som programmets deltagere bliver mødt med på nettet.

Og sidstnævnte har ikke meget tilovers for de kritiske røster, der skriver grimme kommentarer om de medvirkende. Tonen kan nemlig være rigtig hård, mener hun.

Men det er ikke kun deltagerne, der får grimme ord med på vejen. Mette Reissmann har selv oplevet at blive angrebet på nettet – og beskyldes for at mobbe de mennesker, hun forsøger at hjælpe.

Ingen mobning

- Folk de skriver også i forskellige kommentarspor, hvis det er, at vi har lavet et opslag om "Luksusfælden", hvor vi har været ude at besøge nogen eller kommer med gode råd - så skriver folk, at jeg skælder folk ud, eller at jeg mobber dem, og at jeg er grim ved dem, og jeg har det bare sådan: Ej, det synes jeg faktisk ikke selv, jeg gør, fortæller hun i vodcasten.

Annonce

Hun tilføjer:

- Jeg vil hellere have, de skælder mig ud, end de skælder vores deltagere ud. Jeg kan godt tåle det, men det er klart, at man bliver sådan lidt træt, og mange gange gider man ikke rigtigt blive ved med at læse med.

Mette Reissmann mener, at det desværre er bagsiden af de sociale medier, at folk skriver så hårdt til hinanden.

Helt anderledes i virkeligheden

Det interessante er dog, at Mette Reissmann oplever en helt anden tone, når hun møder folk, uden der er en skærm imellem dem.

Annonce

- Når jeg så møder folk i det virkelige liv, det kan være i bussen eller nede at handle eller noget, så er det kun positivt. Så er det virkelig kun positivt, siger hun.

Hun ved ikke, hvorfor folk er anderledes på sociale platforme.

- Jeg har endnu ikke oplevet, at folk er kommet op til mig og har givet mig samme skideballe, slutter hun.

Annonce

Sponsoreret indhold