Annonce
Sport22 timer siden

Hustruen afslører det: Andreas Christensen er blevet far igen

Midt i en svær tid på fodboldbanen er der heldigvis gode nyheder uden for banen for Andreas Christensen. FC Barcelona-stjernen er blevet far for tredje gang
Nummer tre er ankommet hjemme hos Katrine og Andreas Christensen. Det afslører Katrine Friis Christensen på Instagram.
Nummer tre er ankommet hjemme hos Katrine og Andreas Christensen. Det afslører Katrine Friis Christensen på Instagram.
 Foto: Thomas Laursen
Annonce

LÆS OGSÅ: Bryder ud i tårer: Var det et farvel?

I december kunne FC Barcelona fortælle, at Andreas Christensen havde delvist overrevet korsbåndet i venstre knæ.

Med andre ord venter der atter en lang pause til den danske stjerne.

Men lidt mere end en måned senere kan AC varme sig på godt nyt i privaten.

Han er nemlig blevet far for tredje gang.

Det afslører Andreas Christensens hustru, Katrine Friis Christensen, på Instagram.

Her skriver hun kort og godt ”Noah” efterfulgt af et blåt hjerte.

Til opslaget har hun delt et billede af familiens nyeste medlem.

I kommentarsporet vælter det ind med lykønskninger. Blandt andet fra Laura Abla, som danner par med Andreas Christensens holdkammerat i FC Barcelona, Dani Olmo.

Annonce

Andreas Christensen og Katrine Friis Christensen blev i 2022 forældre til en søn og året efter kom datteren Madison så til verden.

29-årige AC har blot spillet 515 minutters fodbold for FC Barcelona i denne sæson.

Kontrakten står også til at udløbe til sommer, men tidligere på måneden lød det ifølge spanske medier, at FC Barcelona og AC arbejdede på at forlænge kontrakten med et år.

Annonce

Sponsoreret indhold