Annonce
Kendte27. jan. 2026

Bella Hadid smider kæresten på porten efter to år

Den kendte model danner ikke længere par med Adan Banuelos og kan nu kalde sig for single for første gang i to år
TOPSHOT - US model Bella Hadid arrive
Bella Hadid danner ikke længere par med den texanske cowboy Adan Banuelos.
 Foto: Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Bella Hadid er brandvarm i kulden

Bella Hadid er blevet single.

Hun danner nemlig ikke længere par med Adan Banuelos, som hun ellers har kaldt for sin kæreste de senest to års tid.

Det skriver Page Six.

Det amerikanske medie har deres information fra unavngivne kilder tæt på parret.

En af disse kilder udtaler, at Bella Hadid og Adan Banuelos har haft et tumultarisk forhold, hvor de er gået til og fra hinanden on og off.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-01-27/1.jpg
Bella Hadid har forladt sin texanske cowboy.
 Foto: Instagram

Denne gang skulle bruddet dog altså være mejslet i sten.

Bella Hadid havde ellers forladt Los Angeles-glamouren for Adan Banuelos' skyld.

Han er nemlig en vaskeægte cowboy og rodeorytter, og i marts 2024 flyttede hun derfor til Texas for at være tættere på ham.

Annonce

Om den 29-årige model nu flytter tilbage til Los Angeles er uvist, men ifølge kilder bliver bruddet med 28-årige Adan Banuelos en besværlig omgang.

De to skal nemlig have købt en række millioner-dyre heste sammen, ligesom de har en virksomhed sammen.

Bella Hadid og Adan Banuelos mødte hinanden til et hesteshow i Texas i foråret 2023.

Kort efter begyndte de at date og ikke længe efter det, kaldte de sig for kærester.

Bella Hadid har tidligere dannet par med den amerikanske popstjerne The Weeknd. De var første gang kærester fra 2015 til 2016 og genoptog for en kort stund romancen i 2018.

Hun har også dannet par med art directoren Marc Kalman, som hun nåede at danne par med i to år.

Annonce

Sponsoreret indhold