Kendte20. juli 2023

Det er slut: Bella Hadid og Marc Kalman går fra hinanden

Supermodellen Bella Hadid er ikke længere sammen med art directoren Marc Kalman
Bella Hadid og Marc Kalman mødte hinanden tilbage i 2021. Foto: MEGA
Bella Hadid og Marc Kalman mødte hinanden tilbage i 2021. Foto: MEGA
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Bella Hadid gør det igen: Uden top på catwalken

26-årige Bella Hadid er igen ledig på datingmarkedet.

For efter to års kæresteri har supermodellen og hendes nu ekskæreste Marc Kalman valgt at gå hver til sit.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt ET.

Ifølge mediet gik parret allerede fra hinanden tilbage i foråret.

Bruddet kommer angiveligt i kølvandet på, at supermodellen har taget pause fra sit arbejde for at fokusere på sit helbred.

- De var meget forelskede, men forholdet døde hen, og de besluttede derfor at slutte det. Bella er en rigtig sød pige, men hun kæmper med presset fra sin berømmelse, fortæller en kilde tæt på parret ifølge ET.

Derudover har Bella Hadid i længere tid kæmpet med sygdommen borreliose.

- Bella har taget en velfortjent pause for at behandle sin sygdom. Hun er ikke på afvænning og har aldrig haft et problem med hverken alkohol eller stoffer.

Kilden fortæller yderligere, at parret, der mødte hinanden i 2021, skilles på god fod.

- Deres brud er venskabeligt, og hun har altid passet på sig selv og er meget åben omkring det.

Tidligere har supermodellen datet musikeren The Weeknd gennem et fire år langt on/off-forhold, indtil de i 2019 gik endegyldigt fra hinanden.

Sponsoreret indhold