Annonce
Kendte4 timer siden

Erklæret terminal: Ditte Giese siger farvel til livet

Den kendte journalist har skrevet sin sidste klumme i Politiken. Her fortæller hun, at hun er blevet erklæret terminal efter flere års kræftsygdom
Ditte Giese er i dag 48 år.
Ditte Giese er i dag 48 år.
 Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Hårdt ramt af kræft: Nu samler vennerne penge ind

Ditte Giese er blevet erklæret terminal.

Det skriver den kendte journalist og debattør selv i et debatindlæg i Politiken med overskriften "Farvel, kære læser". Hun skriver desuden, at det er det sidste indlæg, der kommer fra hende i avisen.

Her fortæller hun, at hun er blevet indlagt til lindring og palliation, og hun lægger ikke skjul på, at det hele er enormt hårdt for både hende selv og familien.

I det nye debatindlæg fortæller hun, at hun satte sig en række mål, som hun har fået opfyldt. Blandt andet ville hun overgå den officielle levetidsstatistik på fem år, der er normen med brystkræft i fjerde stadie, da hun så kunne nå at få sønnen konfirmeret. Det lykkedes, da drengen, som var ni, da sygdommen ramte, var fyldt 15.

Annonce

Men andre mål har hun nu opgivet at nå.

- Næste mål lød, at jeg skulle nå at blive flotte 50 år, men det når jeg så ikke. Desværre. Jeg elsker ellers at holde kæmpe fester for familie og venner. Mit sidste cancermål var, at jeg skulle opleve min dejlige dreng flytte hjemmefra som 18-19-årig. Og det kommer jeg så desværre heller ikke til, skriver hun i indlægget.

Annonce

Ditte Giese er i dag 48 år. Hun fylder år næste gang 7. august.

Hun fortæller, at det lige pludseligt gik "den forkerte vej helt vildt hurtigt". Nu har hun været indlagt i de seneste tre uger, efter et chok ramte ved jul, og "døden blev nærverende som aldrig før" og hun regner med, at hun har oplevet sin sidste jul.

Meget åben

Den 48-årige journalist fik konstateret brystkræft i 2019.

Annonce

Først lød meldingen, at sygdommen var blevet opdaget i et tidligt stadie. Men senere viste det sig, at kræften var metastatisk og havde spredt sig til lever og knogler.

Sygdommen var fremskreden, og hun blev erklæret uhelbredeligt syg.

Ditte Giese har været meget åben om sygdomsforløbet. Blandt andet i Politiken og på det digitale kulturmedie Heartbeats.

Annonce

Ditte Giese er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun blev første gang tilknyttet Politiken i 2004 og blev siden ansat på avisen, hvor hun i mange år arbejdede som kulturjournalist blandt andet.

Siden fik hun job som journalist og redaktionschef på det digitale kulturmedie Heartbeats.

I de seneste år har Ditte Giese skrevet for Politiken igen som klummeskribent.

Annonce

Du kan læste hele hendes sidste indlæg hos Politiken. Her fortæller hun blandt andet, hvordan hun håber, at der i fremtiden kommer en bedre kræftbehandling i Danmark.

Annonce

Sponsoreret indhold