Kendte31. januar 2024

Adskillige har doneret penge til kræftsyge Ditte Giese: Overvældet og taknemlig

Adskillige har doneret penge til Ditte Giese, og det betyder nu, at den kræftramte forfatter og journalist kan få en ny behandling, der forhåbentlig kan hjælpe hende
Billeder til interview med Ditte Giese
Adskillige har doneret penge til Ditte Giese, og det betyder nu, at den kræftramte forfatter og journalist kan få en ny behandling, der forhåbentlig kan hjælpe hende.
 Foto: Aller Media

LÆS OGSÅ: Lasse Rimmer og Stéphanie Surrugue med hjerteskærende besked: Veninde alvorligt syg

”Jeg er et overvældet, taknemmeligt og ufatteligt privilegeret menneske”.

Sådan lyder det fra forfatter og journalist Ditte Giese. Efter en lang og umenneskelig kamp mod kræft kan hun nu – for en stund – ånde lettet op.

Det er nemlig lykkedes hendes venner at indsamle nok penge, så Ditte Giese nu kan modtage en ny og banebrydende behandling på et privathospital i Aarhus.

Ditte Gieses læger på Rigshospitalet har godkendt behandlingen, men da den endnu ikke var godkendt, har Ditte Giese selv skulle finde pengene. Det har hun heldigvis fået hjælp til af venner, der oprettede en indsamling, der altså nu har båret frugt.

- Hele weekenden har det tikket ind med søde beskeder på telefonen, og jeg har taget 1.000 tudeture, og det giver mig simpelthen så meget håb og styrke og vilje her midt i mørket. Det er ingen hemmelighed, at denne vinter er hård, og jeg er blevet tævet i gulvet af min kræft, jeg ligner lort, og jeg har været meget sengeliggende, men nu er jeg sgu i Aarhus og skal have min Enhertu-behandling!, skriver en rørt og taknemlig Ditte Giese på Instagram.

Det var i 2019, at Ditte Giese fik konstateret kræft i brystet.

Desværre viste det sig sidenhen – trods behandlinger – at kræften havde spredt sig til hendes knogler. Og nu er håbet altså, at den nye behandling kan holde kræften nede.

Sponsoreret indhold